Musikken i Hitchcocks film - besøg af Fuzzy og Thomas Vilhelm

23.11.2005
Forfatter Thomas Vilhelm
udgiver i slutningen af november filmmusikbogen "Det visuelle øre -
filmmusikkens historie" (Systime), der bl.a. går tæt på brugen af musikken
i Alfred Hitchcocks film.
Søndag den 27. november
kl. 14.00 viser Cinemateket et af Hitchcocks mest personlige værker, 'En
kvinde skygges'. Thomas Vilhelm fortæller inden filmen om arbejdet med sin
nye filmmusikbog og indvier os, sammen med komponisten Fuzzy, i et af de
virkemidler, som er med til at gøre Hitchcocks film så helstøbte, nemlig
Bernard Herrmanns scores. Der vil blive vist klip fra flere af Hitchcocks
film i forbindelse med gennemgangen af Herrmanns musik.
Fuzzy er kendt for at
være en veloplagt formidler af musikkens verden og alle dens svært
forståelige termer. Han ledsager, i fællesskab med Vilhelm, publikum på en
lille rejse gennem amerikanerens stærkt irrationelle musik, der går et
spadestik længere ned i filmenes emotionelle lag end det, vi kan se med
det blotte øje.
Arrangementet forventes
afsluttet ca. kl. 17.00.
Læs mere på http://www.dfi.dk/sitemod/moduler/cinemateket/nochild.asp?pid=50&id=8
Billetter kan bestilles
i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 33 74 34
12.