Nordisk Institut for Asienstudier inviterer til film og foredrag om Kinas minearbejdere


28.4.2005
Som det første
arrangement i en serie af NIAS LINC Events, som vil rette søgelyset mod
aktuelle emner i det moderne Asien, arrangerer NIAS Linc (NIAS Bibliotek)
nu en forevisning af filmen "Blind Shaft", en delvis dokumentarisk film om
forholdene for arbejderne i mineindustrien i Kina. 3 maj 2005, kl. 17:00
på NIAS - Nordisk Institut for Asienstudier.
Kina har i de seneste år
været skuepladsen for en række alvorlige mineulykker. De farlige forhold i
de kinesiske miner er et af de drastiske resultater af forandringen af den
kinesiske økonomi. "Blind Shaft" har modtaget priser i hele verden. Den
var inkluderet i programmet for den første Copenhagen International Film
Festival i 2003, men filmen gik tabt i posten og blev aldrig vist. Den
forestående forevisning på NIAS vil derfor være filmens premiere i
Danmark. Programmet begynder med en introduktion om forholdene for
kinesiske minearbejdere af Mads Holst Jensen, forsker på NIAS, og en
præsentation af filmen, dens instruktør og baggrund af cand.mag Karen
Louise Erichsen. Efter filmen lægges der op til åben debat.

Program:
Introduktion til
de kinesiske minearbejderes situation af Mads Holst Jensen, forsker ved
NIAS
Kinas mineindustri er blandt verdens største, men den er også verdens
farligste. 17 minearbejdere dør hver dag året rundt som følge af
sammenstyrtninger, eksplosioner og oversvømmelser i de kinesiske miner.
Markedskræfterne har kastet millioner af arbejdere ud i frit fald uden
socialt sikkerhedsnet og mange af disse ser ingen anden udvej end at tage
det snavsede, underbetalte og farlige arbejde i mineskakterne. Mads Holst
Jensen, forsker ved NIAS - Nordisk Institut for Asienstudier, giver et
signalement af Kinas mineindustri. (15 min)
Præsentation af filmen, instruktøren og historien bag filmenved
Karen Louise Erichsen, cand.mag i moderne kultur
"Blind Shaft" (Mang Jing, Li Yang Production, 2003) giver et modigt og
ægte portræt af den kinesiske mineindustri og mændene, som arbejder i den.
Den er en enestående blanding af dokumentarisme, eksistentielt drame og
sort humor, og den berører emner som minedrift i privat regi, den flydende
befolkning og børnearbejdere. Den kunstnerisk udførte og underholdende
film er produceret af et uafhængigt selskab og udelukkende filmet i
virkelige omgivelser i kinesiske miner og mineområder. Karen Louise
Erichsen præsenterer filmen, dens direktør Li Yang og historien bag
filmen. (15 min)
"Blind Shaft" (90 min. Engelske undertekster)
"Blind Shaft" er historien om Song Jinming og Tang Chaoyang. De to
grådige mænd pønser på at myrde en 16-årig bondedreng i en dårligt
udstyret kulmine i Nordkina. Ved at lade som om drengen er et
familiemedlem, regner de med at kunne foretage pengeafpresning over for
mineejeren efter drengens "hændelige død". Drengens uskyldighed skaber
imidlertid anspændthed og uventede drejninger i de morderiske
minearbejderes plan.
Fri diskussion
(Obs! Præsentationerne foregår på engelsk)

3 maj 2005, 17.00 på NIAS - Nordisk Institut for Asienstudier,
Leifsgade 33, 3, København S. Fri adgang, men registrer jer venligst ved
at e-maile antal deltagere til bib@nias.ku.dk, eller ring 35329510,
senest 2 maj.
Servering af sandwiches og drikkevarer mod betaling.
NIAS Linc - NIAS Library and Information CentreLeifsgade 33,
2Tel: +45 34329512E-mail: bib@nias.ku.dkFax: +45 35329549www.niaslinc.dk