Ny populær Jerzy Stuhr film – ekstravisning

FILMHIT. Der var kø langt ud på gaden, da den polske instruktør og skuespiller Jerzy Stuhrs seneste film ’Citizen’ spillede under festivalen East by Southeast i sidste uge. Filmen vises igen fredag den 3. november.

Den legendariske polske instruktør og skuespiller Jerzy Stuhr, der blandt har optrådt i syv Kieslowski-film, besøgte Cinemateket fredag den 17. oktober og introducerede sin nye satiriske komedie ’Citizen’.


Filmen er en sand tour de force gennem 60 års polsk historie, og Stuhr har castet sig selv i hovedrollen som en ’almindelig mand’, som bare gerne vil leve et fredeligt liv, men ustandselig bliver hvirvlet rundt i  politiske vinde. Der er dog ikke tale om, at Stuhr skøjter hen over realiteterne. Når det drejer sig om det hemmelige politi, snæversynet katolicisme eller den allestedsnærværende antisemitisme, holder Stuhr et ubarmhjertighed spejl op for det polske samfund.

Mange måtte gå forgæves til forestillingen i fredags, men ’Citizen bliver vist igen den 3. november kl. 19.15.

Tid: 3. november kl. 19.15.
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K.
Billetbestilling: Cinemateket.dk og Tlf. +45 3374 3400