'Ploy' - ny thailandsk film i Asian Night-biffen


Thailand har gennem det seneste årti markeret sig stærkt på filmscenen. Flamboyante billedorgier, gyserfilm, normbrydende komedier og egensindige auteur-værker - alt er prøvet af. Én mand sammenfatter bedst den variation og særegenhed, som den thailandske film står for, og han er centrum for denne omgang Asian Night i Cinemateket. Sig navnet (hvis du kan): Pen-ek Ratanaruang.
Cinemateket viser den 13. marts kl. 19.15 instruktørens seneste værk, 'Ploy' - en intens, sanselige og efterhånden ætsende uhyggelig film, der udspiller sig på et hotel i Bangkok. Et thailandsk ægtepar er lige vendt hjem fra USA for at tage til begravelse. Efter at være faldet i snak i hotellets bar inviterer manden en smuk teenage-pige til at bruge deres badeværelse. Og så bliver det for alvor tydeligt, at ægteskabet er i krise. Konen er på randen af et sammenbrud, i baren ligger en ung mand bevidstløs, og på hotellets gange stiger safterne.
Forvent ikke en multiplotfilm af vanlig støbning, endsige et klassisk trekantsdrama. Pen-ek Ratanaruangs styrke er uforudsigeligheden og lydhørheden for al det usagte - specielt de fantasier, man helst ikke deler med andre.
Filmen efterfølges af lidt gratis drikkevarer og godter fra thai-køkkenet - mens DJ Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet byder på Tarantino-cool thai-pop med masser af svulstige orgler, surf-guitar, funky blæsere og skæve harmonier. Der vil også storskærm med svedige thai-boksefilm til husarerne.
Her kan du læse mere om Asian Night.
Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.