PSYCH-OUT - gravkammerfilm fra undergrunden

Torsdag den 23. september kan du få din månedlige blodbadsindsprøjtning i Psych-Out!-biffen. ’Tales from the Crypt’ er en klassisk skrækfilm fra det kultdyrkede 70'er-studie Amicus - komplet med spindelvæv, orgelmusik og en psykopat forklædt som julemand.

Få en filmoplevelse fra underverdenen fredag den 23. september kl. 21.30, når vi viser kultklassikeren ’Tales from the Crypt’ (Freddie Francis, 1972). En gruppe turister på udflugt farer vild i en klippehule under en kirkegård, og møder en kutteklædt mand, der kan se ind i fremtiden – og fortælle dem hvordan de skal dø! ’Tales from the Crypt’ er en vaskeægte skrækfilm. Den var det største hit fra det kultdyrkede filmselskab Amicus, som i 60’erne og 70’erne gav kollegerne på Hammer Studios kamp til stregen med sine kulørte og yderst genrebevidste B-film.

Alexis møder psykopat julemand

’Tales from the Crypt’ er en episodefilm i fem, rædselsvækkende afsnit. I et af dem møder vi Joan ’Alexis’ Collins, men ikke som Nat Sherman-rygende Colorado-frue i cremefarvet spadseredragt. Her udfylder hun i stedet rollen som blodtørstig brite, der myrder sin mand juleaften og til sidst ender i karambolage med en psykopat i julemandskostume. ’Psych-Out!’ er Cinemateket og Station 16’s månedlige aften dedikeret til genrefilm fra undergrunden.

Efter filmen er der plader på rejsegrammofonen og gravøl for kolde kontanter i Asta Bar.

Fakta