Rossellini 100 år - Mesteren fejres


"Rom - åben by" med introduktion
Lørdag d. 6. maj kl. 16.30 fejrer vi, at Roberto Rossellini ville være fyldt 100 i år. Vi lægger ud med at vise neorealismens måske mest kendte værk "Rom - åben by" (1945) - et uomgængeligt og overvældende mesterværk, som alle skylder sig selv at se.
Filmen vil blive introduceret af filmhistoriker og forhenværende lærer på Filmskolen, Niels Jensen, som vil holde en introduktion til Rossellinis univers. Foredraget forventes at vare ca. 20 min."Kort møde med familien Rossellini" og "Viaggio in Italia"
Fødselsdagsfesten fortsætter lørdag d. 6. maj kl. 19.15, hvor vi viser "Kort møde med familien Rossellini". Denne korte svenske optagelse viser familien Rossellini - og bl.a. en meget ung Isabella - som ankommer til Capri. Derefter er der mulighed for at opleve det banebrydende værk "Viaggio in Italia" (1953), hvor Rossellini og Ingrid Bergman helt præcist rammer efterkrigstidens Europa. Filmen fik mærkelig nok aldrig premiere i Danmark.
Læs mere på: www.dfi.dk/cinemateket/Program/Filmbeskrivelse.htm?id=f6893Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.