Trodsig kunst i Hviderusland - SønDok med instruktørbesøg


Beboerne i Hiermanavichy ejer knapt salt til et æg. Fattigdom, affolkning og alkoholmisbrug er blot nogle af den lille hviderussiske landsbys problemer. Men trods de trange kår insisterer en af beboerne, den tidligere lærerinde Ada Raichonak, på at skabe en kunstfestival.

Søndag den 15. februar kl. 14.00 præsenterer Cinemateket og SønDok dokumentarfilmen 'Ada Gallery' (2008) - et ærligt portræt af en kvinde, der trods miserable forhold kæmper for at holde håbet i live i et land, som lider under fejlslagen ledelse.

Filmen har nylig vundet hovedprisen ved dokumentar-festivalen i La Rochelle. Instruktør Uladzimir Kolas svarer på spørgsmål efter filmen.

'Ada Gallery'
Under mottoet "Skønhed ændrer mennesker" bruger Ada hendes fritid og sene nattetimer til at forberede en kommende kunstfestival. Obstrueret af dagligdagens hårde overlevelsesvilkår og den tætte statskontrol kæmper Ada med at overbevise hendes naboer i landsbyen og de inviterede kunstnere om, at de skal dedikere deres tid og energi på kunstfestivalen. Mens vi følger Ada have travlt med at arrangere festivalen, bliver problemerne i det fattige og diktatoriske Hviderusland gradvist tydeligere. Udbredt alkoholmisbrug, fattigdom, dårlige vilkår for landets landbrugsdrivende og affolkning af landsbyerne er blandt de mest fremtrædende.

Her kan du læse mere om SønDok.

SønDok arrangeres af European Documentary Network med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Billetter til SønDok koster 25 kr. og kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.