Westerneksperten Edward Buscombe besøger Cinemateket



14.9.2004
Den engelske
westernekspert, Edward Buscombe, holder den 18. september kl. 16.30
foredrag i Cinemateket om Clint Eastwoods Oscar-vinder "De nådesløse"
("Unforgiven") fra 1992. Clint Eastwood var den eneste
instruktør, der havde tilstrækkelig "star power" til at sikre
western-genrens overlevelse, da den kom i krise og var ved at
uddø.
Buscombe betegner "De
nådesløse" som "et mesterligt eksempel på en western, der på én gang
opdaterer genren og samtidig bevarer dens traditionelle
fascinationskraft".
Arrangementet indgår i
Cinematekets store western-serie, der også omfatter seks film af
kultinstruktøren Budd Boetticher
Foredrag og visning af
"De nådesløse" lørdag den 18. september. Cinematekets store westernserie
vises hele september, herunder seks Budd Boetticher-film i perioden
18.-30. september.
Billetter kan købes i
Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf.: 3374 3412