Invitation til spørgemøde

SPIL. Næste ansøgningsfrist til Spilordningen er den 3. maj 2018. Inden da afholdes der spørgemøder for kommende ansøgere i Årslev, Grenå og København.

Kontakt

Simon Løvind
Redaktør
Tlf. +45 2537 0002
simonl@dfi.dk

Mikkel Thomassen
Producer
Tlf. +45 4061 9362
mikkelt@dfi.dk

Karen Jakobsen
Projektkoordinator
Tlf. +45 2332 9005
karenj@dfi.dk

Hvis man planlægger at ansøge til fristen torsdag den 3. maj 2018, kan man komme til et spørgemøde i Årslev, Grenå eller København.
 
Til møderne vil der blive introduceret til Spilordningen, og der kan stilles opklarende spørgsmål til, hvordan ansøgninger og bilag forventes udformet. Der vil ikke blive taget stilling til indholdet af konkrete ansøgninger, men vejledes generelt om ansøgningsproces og forventninger til ansøgninger.

Deltagelse kræver ikke forudgående tilmelding.

Tid: Onsdag den 18. april kl. 15.00-17.00. 
Sted: Den Fynske Spilfabrik, Stationsvej 69, Årslev

Tid: Fredag den 20. april kl. 13.00-15.00.
Sted: Game Hub Denmark, Østerbrogade 67 A-C, Grenå

Tid: Fredag den 20. april kl. 14.30-16.00. 
Sted: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, Himmelskibet på 4. sal.