Skuespillerinde. Født 1/3 1870, død 13/3 1947 - 77 år gammel. Datter af operasanger Harald Edvard Christophersen. I 1918 gift med skuespiller Carl Worm (ægteskabet opløst.)
Debuterede som 19-årig på Casino 16/8 1889, hvor hun iøvrigt senere, 1912-14, blev direktrice. Optrådte ved skiftende scener både i hovedstaden og provinsen. Omkring 1920 dannede hun sit eget provinsselskab. En meget populær og benyttet skuespillerinde.
Debuterede hos Nordisk Film i 1911 i den opsigtsvækkende "Den farlige Alder", hvor hun i overbevisende stil spiller en aldrende femme fatale, der 'stjæler' sin datters tilkomne (Psilander). Medvirkede 1911-14 i en håndfuld film hos forskellige selskaber, men lod sig for sæsonen 1915 ansætte hos Nordisk Film og indspillede her ca. 15 film, hvorefter hendes filmvirke ophørte.
Litteratur: Gerda Christophersen: Memoirer (1919). Gerda Christophersen: Jeg gav aldrig op (1945).
| Titel | År | Funktion | Kategori |
|---|---|---|---|
| Genboerne | 1939 | Madam Smidt | DK/Spillefilm |
| Hvor Sorgerne glemmes | 1917 | Fyrstinde Sara von Staffenfeldt | DK/Spillefilm |
| Askepot | 1917 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
| Handelen med Menneskeliv | 1917 | Fru Gillemot | DK/Spillefilm |
| Paraplyen | 1916 | Fru Holm | DK/Kort fiktion |
| Hvem er hun? | 1916 | Fru Taylor | DK/Spillefilm |
| Ene i Verden | 1916 | Komtesse Luigi, svindlerske | DK/Spillefilm |
| Gar el Hama IV | 1916 | Grevinde Sinclair | DK/Spillefilm |
| Den hvide Djævel | 1916 | Asia | DK/Spillefilm |
| Letsindighedens Løn | 1916 | Rosa, oberstens datter | DK/Spillefilm |
| To Mand frem for en Enke | 1915 | Enkefru Fager | DK/Kort fiktion |
| Hjertefejlen | 1915 | Fru Holm | DK/Kort fiktion |
| Det evige Had | 1915 | Fru Timm, Jens' mor | DK/Spillefilm |
| Helten fra Østafrika | 1915 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
| Gyldne Lænker | 1914 | Mercedes, Cartwrights niece | DK/Spillefilm |
| Kærlighed og Venskab | 1912 | Manus | DK/Spillefilm |
| Den farlige Alder | 1911 | Enkegrevinde Elsie von Lindtner | DK/Spillefilm |
| Gøglerblod | 1911 | Miranda, gøgler | DK/Spillefilm |
| Musik | År | Film | Funktion |
|---|---|---|---|
| Bedste hr. løjtnant! lad Dem dog røre | 1939 | Genboerne | Sang |