Fra 3 år – 37 min.
Den lille grå ulv – Sommerfest
Instruktør: Natalie Malykhina
Det er sommer, nætterne er korte, og den lille ulvs fødselsdag nærmer sig. Ulven ønsker sig en kage med lys på til sin fødselsdagsfest. Alle ved, at kager ikke vokser på træerne. Der er kun svampe, bær og nødder her i skoven. Men det er ikke et problem, når man har gode venner. Med fantasi og stor kærlighed samler ulvens venner alt det, de selv bedst kan lide, og så bliver det akkurat, som ulven havde ønsket sig: en ægte fødselsdagskage. Og af stjerner, som er faldet ned fra himlen, laver de et stort fyrværkeri. Hurra for Ulven og alle hans venner!
DFI distribution. Norge 2020. 7 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Hunden Ib 5:10 – Hunden Ib hjælper en and
Instruktør: Rasmus Andreasen
Ib ser en and, der ligger på sin rede. Men så kommer der en kat og skræmmer anden væk. Ib må hjælpe anden med at passe på æggene i reden.
DFI distribution. Danmark 2019. 3 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Lille Tut episode 1 – Pingvinægget
Instruktør: Maria Mac Dalland
Lille Tut bor sammen med sin kat Gato, sin storebror Hugo og sin mor og far. Og så er der Nissen, der bor i et hul i væggen. Nissen kan trylle og få tiden til at gå i stå, og den inviterer altid de andre med på eventyr. Lille Tut, Gato og Nissen flyver hen til et meget koldt sted. Her bor pingviner. Gato fryser, men heldigvis kan pingvinerne hjælpe ham med at holde varmen under fjerene. Men hov – hvad er det for et æg, pingvinen ruger på?
DFI distribution. Danmark 2024. 7 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Mis med de blå øjne
Instruktør: Peter Hausner
En lille mis med blå øjne og godt humør gik engang ud i verden for at finde landet med de mange mus. - Ja, sådan starter det dejlige eventyr, hvor lille mis på sin færd møder mange små forhindringer, hjælper kattene med de gule øjne, selv om de først ikke vil vide af en blåøjet frænde. Til sidst finder den det forjættede land og accept: "Tak for mus, gode mis. Vi har fundet ud af, at du er en kat ligesom vi, der kan være sulten og sjov, og tynd og tyk, og finde marker med mus og se ligesom vi. Selvom øjnene er blå".
DFI distribution. Danmark 1995. 11 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Vilddyr episode 18 - Gemmeleg
Instruktør: Malene Vilstrup
Ræv, Kanin og Egern leger gemmeleg i sneen. De skiftes til at tælle og gemme sig. Da det er Rævs tur til at finde de andre, har de gemt sig i en hul træstamme. Kanins ører stikker ud af den ene ende og Egerns hale af den anden – de ligner et farligt dyr! Ræv bliver forskrækket, men bliver hurtigt glad igen.
DFI distribution. Danmark 2024. 5 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
November
Instruktør: Marjolaine Perreten
En kort, ordløs fortælling om efteråret, og om hvordan dyrene i naturen forbereder sig til den kommende vinter. Træernes blade visner og falder til jorden, mens regnen tager til. Dyrene opdager, at efteråret er på vej, og forberedelserne til den kolde vinter går i gang. Den rødbrune hermelin skifter til sin hvide vinterpels, sneglene gemmer sig i deres huse, og pindsvinet samler nødder til sit vinterforråd.
DFI distribution. Frankrig 2020. 4 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Fra 5 år – 44 min.
En, to, træ
Instruktør: Yulia Aronova
Dette er historien om et træ, et træ som alle andre træer. En dag hopper træet i et par støvler og tager på en gåtur, hvor det inviterer alle det møder til at følge med. Det kedelige hverdagsliv går i opløsning omkring dem, mens de hopper og danser afsted.
DFI distribution. Frankrig 2015. 7 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Den lange rejse
Instruktør: Marjolaine Perreten
En lille spidsmus-familie – bedstemor, mor og tre børn – bor på bredden af et vandløb. Men en dag regner det så voldsomt, at vandet stiger og skyller landsbyen væk. Heldigvis slipper familien væk, men deres hus bliver helt ødelagt. De tager derfor ud på en lang rejse for at finde et nyt sted at bo.
DFI distribution. Schweiz 2022. 30 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Skovsangen
Instruktør: Andrii Naumenko
En kort ordløs fortælling om skønheden i naturen. En far forsøger at vise sin datter skovens magi. I den farverige natur er der både en bjørn på banjo, kaniner på trommer og orme på keyboard. Men faren kæmper en forgæves kamp mod mobilens dragende univers – og når man går rundt med næsen nede i mobilen, misser man de magiske øjeblikke.
DFI distribution. Ukraine 2019. 2 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Myren og græshoppen
Instruktør: Marine Andree Škop
En gendigtning af Æsops klassiske fabel om at tage ansvar for sig selv. I kortfilmen møder vi myren, der hele sommeren har arbejdet hårdt for at skabe et forråd til vinteren, og græshoppen, der blot har brugt tiden på at spille musik. Da det bliver vinter, er græshoppen nødt til at tage ansvar for sig selv og sælge sit elskede musikinstrument – for hvis man vil have brød på bordet, kan man ikke spille dagene væk, heller ikke selv om solen skinner.
DFI distribution. Danmark 2020. 2 min. Tilladt for alle.
Læs mere om filmen på Filmdatabasen
Festlige fugle – Festen
Instruktør: Alfredo Soderguit
Der er fuglefest i det store træ i skoven, men to fugle er ikke inviteret – de er nemlig ikke fine røde fugle som de øvrige gæster. Efter flere forsøg og en omgang udklædning lykkes det til sidst de to fugle at komme med til festen. Da de bliver opdaget og smidt ud, viser det sig, at de ikke er de eneste fugle i forklædning. Derfor beslutter fuglene sig for at holde en fest, hvor alle – høj som lav og blå som grøn – er inviteret, for det er alligevel meget sjovere at feste med nogen, der ikke ligner en selv på en prik.
DFI distribution. Uruguay/Colombia/Argentina 2021. 3 min. Tilladt for alle.