Filmpakke 52 - Forår

Muldvarpen og regnormen (Johannes Schiehsl, 2015)
Her finder du filmbeskrivelser, credits samt et billede til hver af titlerne i filmpakken. Materialet er beregnet til brug i jeres lancering af filmene.

Fra 3 år – 33 min.

Den lille grå ulv - Forår
Instruktør: Natalia Malykhina

Det er forår i skoven. Fuglene synger og floden bruser afsted, mens alting springer ud. Den lille grå ulv vågner og tager solbad. Og hans gamle ven haren er også vågnet. De løber om kap og springer ud på flodens isflager, der flyder afsted. Men strømmen af stærk, og floden bliver pludseligt farlig. Så må man bruge sin fantasi! Den lille grå ulv og haren må lege, at isflagen er en storslået fregat. Ud på bølgen blå mod ukendte farvande!

DFI distribution. Norge 2017. 6 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Muldvarpen og regnormen
Instruktør: Johannes Schiehsl

Muldvarpen føler sig ensom, mens de andre dyr nyder foråret sammen. I gangene nede under jorden prøver den at fange noget, der ligner en regnorm. Efter en lang jagt opdager muldvarpen, at den drilagtige regnorm er noget helt andet, som man kan blive endnu mere glad for.

DFI distribution. Tyskland 2015. 3 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Rita og krokodille - Forår
Instruktør: Siri Melchior

Forår er smukt. Der er fine ny blomster og fugleunger, som skal lære at flyve. Rita og Krokodille er nu mere interesserede i mudder. Rita går ud i en stor mudderpøl og så sidder hendes støvle fast. Krokodille er ikke vild med mudder, men han får Rita fri. Så sidder Krokodille fast. Rita er bange og løber afsted efter hjælp. Men Rita er modig og tager tilbage til Krokodille for at redde ham.

DFI distribution. Danmark 2018. 5 min. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Vilddyr - Godmorgen
Instruktør: Malene Vilstrup & Trylle Vilstrup

 

Det er forår, og Kanin og Egern finder anemoner i skoven. Mens Egern leder efter den grankogle, de gravede ned i efteråret, lyder der en snorken. Det er Pindsvin, der stadig sover vintersøvn. Pludselig hører de en stemme de kender – det er Pindsvin, der er vågnet fra sit vinterhi. Godmorgen og godt forår!

DFI distribution. Danmark 2024. 5 min. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Lille Tut episode 4 - Ballonfrøen
Instruktør: Maria Mac Dalland

Lille Tut bor sammen med sin kat Gato, sin storebror Hugo og sin mor og far. Og så er der Nissen, der bor i et hul i væggen. Nissen kan trylle og få tiden til at gå i stå, og den inviterer altid de andre med på eventyr. Lille Tut, Gato og Nissen flyver til en mose. Her bor ballonfrøer. De holder fest og drikker sodavand, som får dem til at puste sig op som balloner. Men hov – der er gået hul i en af frøerne, og alt luften fiser ud. Heldigvis har Nissen sin magiske tryllecreme med.

DFI distribution. Danmark 2024. 7 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Den lille fugl og bierne 
Instruktør: Lena von Döhren

Den lille fugl har travlt med at vande tre små, grønne knopper, der sidder på en gren. Knopperne bliver efter lidt tid til de smukkeste blomster. Men der er andre end den lille fugl, der kan lide blomsterne: Det kan den lille, frække bi, der suger nektar, også! Den lille fugl jagter bien og opdager undervejs en verden fuld af andre smukke blomster – alt imens den listige ræv kommer galt afsted.

DFI distribution. Schweiz 2020. 4 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Sandkassen episode 2 - Bolden
Instruktør: Carl Quist Møller

Marie og Bror spiller bold i sandkassen. Legen bliver vildere og vildere. Heldigvis bliver den vilde leg til en skør leg, og Marie og Bror kan hygge sig sammen igen.

DFI distribution. Danmark 2024. 3 min. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Fra 5 år – 45 min.

Kvæk
Instruktør: Nils Hedinger

Realfilm og animation bliver blandet i den lille, ordløse fortælling om at føle sig anderledes. En haletudse svømmer glad rundt i en sø med mange andre haletudser. Men en dag får alle de andre ben og går på land. Nu er den lille haletudse, som ikke fået ben, alene i søen. Den møder skræmmende krebsdyr på bunden, men bliver gode venner med en snegl. Tiden går, og pludselig sker der overraskende forandringer med haletudsen.

DFI distribution. Schweiz 2018. 7 min. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

De små vilde: Forår
Instruktør: Laila Hodell

Rogvi og Alexander går på jagt efter haletudser nede ved vandhullet, for drengene er spændte på at se dem udvikle sig til frøer.

DFI distribution. Danmark 2013. 10 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Forårsfest
Instruktør: Ned Wenlock

Det er forår i skoven. Hjortene har hver deres fugleflok siddende på geviret, og fuglene fløjter smukt i kor. Men en lille hjort er uheldig: den har kun én fugl på sit gevir, og fuglen er hæs. I hidsighed falder hjorten ud over en skrænt. Nu starter en musikalsk kædereaktion. Og det viser sig, at den lille hjort og den hæse fugl har skjulte talenter.

DFI distribution. New Zealand 2016. 5 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Lille Tut episode 20 - Haletudserne
Instruktør: Maria Mac Dalland

Lille Tut bor sammen med sin kat Gato, sin storebror Hugo og sin mor og far. Og så er der Nissen, der bor i et hul i væggen. Nissen kan trylle og få tiden til at gå i stå, og den inviterer altid de andre med på eventyr. Lille Tut, Gato og Nissen flyver hen til en sø. Her bor haletudser. Lille Tut og Nissen leger gemmeleg med haletudserne i vandet. Gato kan ikke så godt lide vand, så han venter på land. Men hov – haletudserne har tryllet sig om til store frøer!

DFI distribution. Danmark 2024. 7 min. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

En lille smule
Instruktør: Alicja Jaworski Björk

Det er den første varme forårsdag. Den lille gris er glad og skal ned til søen for at bade. På vejen møder hun et pindsvin med få pigge, en krage med et alt for langt næb, et grønt lam og en kalv med mange hvide pletter. Ingen af deres artsfæller vil lege med dem, fordi de ser anderledes ud. De føler sig meget alene og ensomme. Alle dyrene går med den lille gris ned til søen for at bade. Ved søen møder de en frø, som har problemer. De hjælper frøen og får hver især et ønske.

DFI distribution. Sverige 2011, 9 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Den alt for lille prins
Instruktør: Zoia Trofimova

Den lille prins er i gang med forårsrengøringen. Alt skal med, inde som ude. Solen skal også have en tur - selv om den er langt væk. Det kræver mange forsøg, men lykkes til sidst. En lille filmfortælling for de mindste børn; den sætter fokus på universets dimensioner med stor sympati for børns fantasi, hvor alt kan lade sig gøre.

DFI distribution. Frankrig 2002. 7 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

Download billeder

Her finder du billeder til brug i Børnebiffen. Billederne af børn i biografen må kun bruges til at promovere Børnebiffen. Husk at kreditere fotograf Jørgen True.

Fakta

Booking og praktiske oplysninger:
Janne Flatau
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
3321 4176 (man-fre 10-14) / boernebiffen@dabuf.dk

Spørgsmål om indhold af filmpakker:
Lisbeth Juhl Sibbesen
Det Danske Filminstitut
2538 2618 / lisbeths@dfi.dk