Filmpakke 10

Will-Bot - ven eller fjende? (Kim Hagen, 2011)
Her finder du filmbeskrivelser, credits samt et billede til hver af titlerne i filmpakken. Materialet er beregnet til brug i jeres lancering af filmene.

Fra 3 år – 33 min.

Cirkeline: Åh, sik'en dejlig fødselsdag
Instruktør: Jannik Hastrup

Cirkeline, en lille rund pige, der bor i en tændstikæske på tegnerens bord, holder fødselsdag og får besøg af musene. Man spiser lagkage og kommer ud for forskellige "uheld", der dog ikke ødelægger den gode stemning, selv om alle til sidst har ondt i maven.

DFI distribution. Danmark 1968. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen



Hvem er sød?
Instruktør: Jessica Laurén

Bamse og fugl har grimme farver, siger de andre bamser. Men fugl siger, at de andre bamser er fine og søde, og sådan bliver de ved at drille hinanden, indtil de heldigvis finder ud af, at alle er fine - uanset farve. Filmene i "Hvem"-serien er små film om store følelser. Lille Bamse og hendes venner leger, griner, skændes, græder og hygger i disse varme fortællinger med en god slutning for de mindste børn.

DFI distribution. Sverige 2012. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Hunden Ib 4:10 – Hunden Ib gynger højt
Instruktør: Trine Laier

Ib keder sig. Han går hen på legepladsen og sætter sig på en gynge. Han gynger højt. Megahøjt. Så højt, at han snurrer rundt om overlæggeren.

DFI distribution. Danmark 2019. 3 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Storvask – Ishav 
Instruktør: Kassandra Wellendorf

Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene 'Storvask' skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.

DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om serien ’Storvask’ på Filmdatabasen 

 

Lillefinger – Påskeægget 
Instruktør: Mette Skov

Lillefingers bedstefar kommer med påskeæg fulde af slik.

DFI distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Min lille hund Mester 8:10 – Mester som kat
Instruktør: Maria Mac Dalland

Thomas og Bibi snakker om at flytte til et andet land og starte et nyt liv. Mester forestiller sig, hvordan et nyt liv ville være. Thomas siger, at det måske kunne være et katteliv i stedet for et hundeliv. Mester bryder sig ikke om tanken om at se ud som en kat, men da han hører at naboens katte får alle de frikadeller de vil, sniger han sig ned i et hjemmelavet kattekostume og henover naboens hegn. Det bliver ikke helt den succes som Mester havde håbet på. Det kan jeg godt love dig.

DFI distribution. Danmark 2019. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen



Pipungerne – Mus på stribe
Instruktør: Tone Tarding

Saxe kan lide at tælle. Så da Sille og Saxe skal kigge efter Viggamusens unger, mener Saxe, at det er ingen sag, de tæller dem bare. Desværre er der ingen mus, som vil stå stille, og pludselig er de væk alle sammen.

DFI distribution. Danmark 2009. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Fra 5 år – 38 min.

Himmelspejlet
Instruktør: Carlos Salces

En fin lille historie om en dreng, der en dag opdager, hvordan de store fly oppe over hans hoved spejler sig i et vandhul, og forsøger at fange et af dem. Men kan man holde et spejlbillede af et fly gemt i en lille trækasse?

DFI distribution. Mexico 1999. 10 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen



Cirkeline: Sofus på flyvetur
Instruktør: Jannik Hastrup

Cirkeline og musene skal sætte en ny drage op, men den mindste mus, Sofus, flyver væk, da dragesnoren knækker. Heldigvis møder han den lille skovalf, som tryller ham hjem igen.

DFI distribution. Danmark 1968. 12 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen



De små vilde: Forår
Instruktør: Laila Hodell

Rogvi og Alexander går på jagt efter haletudser nede ved vandhullet, for drengene er spændte på at se dem udvikle sig til frøer.

DFI distribution. Danmark 2013. 10 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Will-Bot – ven eller fjende
Instruktør: Kim Hagen

Will-Bot er en lille robot, som er bange for alt - også selv om der slet ingenting sker på hans lille planet. Han patruljerer hver dag og holder sine overvågningskameraer funktionsdygtige. En dag lander et mørkt rumskib, og en farligt udseende kæmpe robot inviterer Will-Bot til et møde på et udvalgt sted. Af ren nervøsitet ænser den lille robot ikke, at den store robot har venlige intentioner og ender med at slynge sin nunchaku vildt omkring sig. Den store robot finder sit våben frem. Alt håb syntes ude, men måske er tvekamp ikke den eneste udvej.

DFI distribution. Danmark 2011. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Download billeder

Her finder du billeder til brug i Børnebiffen. Billederne af børn i biografen må kun bruges til at promovere Børnebiffen. Husk at kreditere fotograf Jørgen True.

Kontakt

Booking og praktiske oplysninger:
Janne Flatau
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
3321 4176 (man-fre 10-14) / boernebiffen@dabuf.dk

Spørgsmål om indhold af filmpakker:
Lisbeth Juhl Sibbesen
Det Danske Filminstitut
2538 2618 / lisbeths@dfi.dk