Filmpakke 12

Ken-Allen og friheden (Göran Olsson, 2007)
Her finder du filmbeskrivelser, credits samt et billede til hver af titlerne i filmpakken. Materialet er beregnet til brug i jeres lancering af filmene.

Fra 3 år - 45 min.

Ken-Allen og friheden
Instruktør: Göran Olsson
Den sande historie om orangutangen Ken-Allen, der gang på gang stikker af fra zoologisk have. Verden udenfor er spændende, og Ken-Allen har svært ved at blive i haven og forbavsende gode evner for at bryde ud af sit bur. En tegnefilm om en orangutang, der udfordrer sig selv og får en masse oplevelser. Men livet i friheden er ikke så nemt.

DFI distribution. Sverige 2007. 13 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Info og billeder til download
 

Safari Europa - Rådyr
Instruktør: Adam Schmedes
Rådyr er sky. Ofte står de på marken og spiser, skjult i det høje korn. Det er højsommer og parringstid. Råbukken, hannen, har travlt med at afmærke sit territorium, og hunnerne holder øje med ham. Hen på foråret kommer der rålam, og så passer det med, at der igen er saftigt korn på marken, som man kan spise og springe rundt i.

DFI distribution. Danmark 2010. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Info og billeder til download

Mors lille vildbasse
Instruktør: Johan Hagelbäck, Eva Eriksson, Jan Gustavsson
En frisk og fejende, morsom og rørende, og meget klog filmfortælling om det betingelsesløse, overordentlige kærlige forhold mellem en morlille og hendes livlige vildbasse af en fantasifuld søn. Og den vildbasse sætter virkelig sin mors tålmodighed på prøve, men intet kan knække livsmod og livsglæde. Barbro Lindgren og Eva Eriksson's vidunderlige børnebog er transformeret til en lige så vidunderlig tegnefilm.

DFI distribution. Sverige 1983. 9 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Info og billeder til download

 

Cirkeline: Den fremmede
Instruktør: Jannik Hastrup

Cirkeline og musene får besøg af en udenlandsk mus, Alfredo, som viser sig at have forstand på at trylle og spille teater. De indstuderer "Rødhætte", og det lykkes Alfredo at få katten til at spille med.

DFI distribution. Danmark 1968. 13 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Info og billeder til download

 

Storvask - Fodboldstrømper
Instruktør: Kassandra Wellendorf
Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene "Storvask" skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.

DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Info og billeder til download

 

Fra 5 år - 49 min.

Bror, min bror
Instruktør: Henrik Ruben Genz
Teis på 9 år er svimmel og tør i halsen. Han er forelsket i Giinjha. Til hans store forundring er det lillebror Nico, der bliver inviteret til hendes fødselsdag. Syg af jalousi instruerer Teis sin lillebror i, hvordan han skal kysse Giinjha, ligesom de gør i "Borte med blæsten". Sådan skal det gøres, når en pige fylder 9 år. Nico bliver betænkelig og må skubbes af sted til fødselsdagsfesten. Men Giinjha troede, at Nico var Teis og omvendt, så nu er det Teis, der skal til fødselsdag og kysse Giinjha. Historien om to brødre og én forelskelse.


DFI distribution. Danmark 1999. 22 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Info og billeder til download

 

Isblomstens hemmelighed
Instruktør: Jacob Ley
Første gang Svindel forsøger at trylle, kommer han ved et uheld til at skyde oldefars tryllestav langt ind i De Grønne Ærters Dal, hvor han møder Fup, der ændrer hele Svindels livsanskuelse. De to venner vender tilbage med en anden og meget mere magisk tryllestav, end den oldefar har brugt hele sit liv. Men da Svindel prøver at trylle for anden gang, går noget galt, og han mister oldefar. Fup's gode humør inspirerer Svindel til at opfinde en myte om sin oldefar. Til sidst er Svindel nødt til at bekæmpe sin arv for at redde Fup og give hele De Grønne Ærters Dal et trylleshow, de aldrig glemmer!

DFI distribution. Danmark 2012. 27 min. Tilladt for alle.

Info og billeder til download

 

Kontakt

Booking og praktiske oplysninger:
Janne Flatau
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
3321 4176 (man-fre 10-14) / boernebiffen@dabuf.dk

Spørgsmål om indhold af filmpakker:
Lisbeth Juhl Sibbesen
Det Danske Filminstitut
2538 2618 / lisbeths@dfi.dk

Barbara Rovsing Olsen
Det Danske Filminstitut
2286 9043 / barbarao@dfi.dk