Filmpakke 16

En Lille Smule (Alicja Jaworski Björk, 2011)
Her finder du filmbeskrivelser, credits samt et billede til hver af titlerne i filmpakken. Materialet er beregnet til brug i jeres lancering af filmene.

Fra 3 år – 38 min.

Prik og Plet er hemmelige
Instruktør: Lotta Geffenblad, Uzi Geffenblad

Hjemme hos Prik og Plet er der endnu mere rodet end der plejer. Slet ikke hyggeligt eller rart. Nu skal Prik og Plet lave om, ligesom man gør på TV. På loftet finder de alle mulige ting til arbejdet: pensler, spande, tapet og en stige. Da de bliver færdige, er deres hjem både hemmeligt og hjemligt ...

DFI distribution. Sverige 2011. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

En lille smule
Instruktør: Alicja Jaworski Björk

Det er den første varme forårsdag. Den lille gris er glad og skal ned til søen for at bade. På vejen møder hun et pindsvin med få pigge, en krage med et alt for langt næb, et grønt  lam og en kalv med mange hvide pletter. Ingen af deres artfæller vil lege med dem, fordi de ser anderledes ud.

DFI distribution. Sverige 2011. 9 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Mægtige maskiner – Asfaltmaskine
Instruktør: Henrik Selin Lorentzen

Asfaltmaskinen lægger ny, varm asfalt på vejene sammen med sin makker, vejtromlen, der tromler asfalten helt flad, så bilerne kan køre på den.

DFI distribution. Danmark 2009. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen



Storvask – Graffiti
Instruktør: Kassandra Wellendorf

Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene 'Storvask' skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.

DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Rita og Krokodille: Pindsvinet
Instruktør: Siri Melchior

Rita og Krokodille må bare have et kæledyr. Og der bor et pindsvin i buskene i farmors have. De skal holde sig vågne meget sent for at fange det. De stiller et fad mælk ud og skiftes til at holde vagt.

DFI distribution. Danmark 2013. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Ernst og fodbolden
Instruktør: Alice de Champfleury

Det er morgen, og postbuddet bringer en pakke til Ernst. En splinterny fodbold. Mor tager Ernst med ned for at spille fodbold. I gården er der en flok drenge, som også spiller bold. Drengene vil gerne spille med Ernst og hans nye fodbold, men drengene løber for stærkt - Ernst kan ikke følge med.

DFI distribution. Danmark 2000. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Fra 5 år – 41 min.

De små vilde: sommer
Instruktør: Laila Hodell

Om sommeren kan man fange krabber fra badebroen, og Lara er nysgerrig efter at få fingrene i en sådan krabat.

DFI distribution. Danmark 2013. 13 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Flammen og vattotten
Instruktør: Niels Bisbo

En flamme af ild og en vattot er skidt selskab for hinanden. Desuden bor vattotten på den anden side af en bred flod. Alligevel risikerer flammen sit liv for at komme over på den anden side. Flammen og vattotten er en historie om kærlighed og identitet – et spændende eventyr om sandheden bag facaderne.

DFI distribution. Danmark 2012. 23 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen



Rita og Krokodille: Zoo
Instruktør: Siri Melchior

Krokodille skal have udklædning på, når vennerne skal i Zoologisk have. For tænk hvis dyrepasseren opdager, at der går en krokodille løs og putter ham i krokodilleburet!? Krokodille er nu opsat på at møde sine slægtninge, og hverken store eller små dyr interesserer ham. Endelig slipper Rita ham afsted. Men Krokodille hopper vips ned i krokodillebassinet, og Rita må bruge sin opfindsomhed på at lokke ham tilbage igen.

DFI distribution. Danmark 2013. 5 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Download billeder

Her finder du billeder til brug i Børnebiffen. Billederne af børn i biografen må kun bruges til at promovere Børnebiffen. Husk at kreditere fotograf Jørgen True.

Kontakt

Booking og praktiske oplysninger:
Janne Flatau
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
3321 4176 (man-fre 10-14) / boernebiffen@dabuf.dk

Spørgsmål om indhold af filmpakker:
Lisbeth Juhl Sibbesen
Det Danske Filminstitut
2538 2618 / lisbeths@dfi.dk