Filmpakke 17

Fanny Farveløs (Natasha Arthy, 1997)
Her finder du filmbeskrivelser, credits samt et billede til hver af titlerne i filmpakken. Materialet er beregnet til brug i jeres lancering af filmene.

Fra 3 år - 36 min.

Peter Pix: Pingvinen
Instruktør: Trine Heller Jensen
Peter Pix sætter liggestol frem, hiver Hawaii-billede ned og slår parasol op. Badet i sollys nyder han en stor isvaffel. Men solen er varm, og isen smelter. Han løber ud i køkkenet og sætter sig ind i køleskabet. I mørket hører Peter Pix smaskelyde. Han tænder lyset og ser en pingvin, der slikker sig om munden. Og isen er væk.
DFI distribution. Danmark 2013. 1 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Info og billeder til download

Ballerina
Instruktør: Kunuk Platoú, Valerie Edwina Saunders
Tre små piger danser ballet af glæde og lyst. En dag kommer de ind på teatret og får en hverdag med dans og sjov, men også med hårdt slid og ømme fødder. De tumler omkring i teatrets verden og laver sjov med folk, som de møder på deres vej. Men at danse ballet er også alvor, og en dag står de tre små piger på scenen, og tæppet går op. Der var ballerina én, ballerina to, ballerina tre, med silkeskørt og hårde sko!
DFI distribution. Danmark 2002. 11 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Info og billeder til download

Hvem bestemmer?
Instruktør: Jessica Laurén
Lille bamse vil selv bestemme, når han skal sove, og hvad han skal spise til morgenmad. Lille bamse og store bamse er ikke altid enige, men heldigvis er store bamse god til at hjælpe lille bamse.

DFI distribution. Sverige 2012. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Info og billeder til download

 

Storvask - Kogevask
Instruktør: Kassandra Wellendorf
Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene "Storvask" skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.
DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Info og billeder til download

Mægtige Maskiner - Tårnkran
Instruktør: Henrik Selin Lorentzen
Tårnkranen er høj som et tårn eller 11 elefanter oven på hinanden. Den kan løfte tunge ting på byggepladsen højt op i luften og lige derhen, hvor de skal bruges.
DFI distribution. Danmark 2009. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Info og billeder til download

 

Lili bliver vred
Instruktør: Siri Melchior
Lili er en hund i dag. Hun kan gø, og så er hun sulten. Hun finder mad i køkkenet, men Vovvov mener at det er hans madskål og vil ikke dele. Men hvis det handler om at blive vred og bide, ja, så kan Lili sagtens være med. Men det er ikke sjovt at være vred. Det er bedre at blive gode venner igen.

DFI distribution. Danmark 2015. 3 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Info og billeder til download

 

Ernst i fjeldet
Instruktør: Alice de Champfleury
Ernst og mor er på campingtur oppe i bjergene. Mor går energisk fremad, Ernst sakker lidt bagud, for det er lidt hårdt. Oppe på toppen slår mor teltet op og begynder at lave mad. Ernst ser sig lidt omkring og samler noget brænde langs skovkanten. Han får øje på en stor elg, der kigger på ham, og som hurtigt forsvinder igen. Mor kalder på Ernst, de spiser - men senere følger Ernst elgsporene ind i skoven.
DFI distribution. Danmark 2000. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Info og billeder til download

 

Fra 5 år - 49 min.

Tankebobler - En lille film om venskab
Instruktør: Karsten Kiilerich
En tegnet dokumentarfilm om børns filosofiske tanker om venskabet på godt og ondt. Baseret på interviews med børn mellem 5 og 9 år illustrerer filmen humoristisk og rørende deres tanker og teorier i en stil inspireret af deres egne tegninger.
DFI distribution. Danmark, 2013. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Info og billeder til download


Fanny Farveløs
Instruktør: Natasha Arthy 

Det er en rigtig dum dag. Grå-gammel-leverpostej-karklud-januar-mandag-morgen. Fanny er også lidt snotnæset, så det er nok rarere at blive hjemme under dynen. Fanny spiller syg, og mor hopper på den. Men lige lidt hjælper det, for mor skal på arbejde, og så må Fanny slæbes til dagsygeplejersken og børnepasseren fru Helger. Der er dømt nederlag. Men så sker miraklet. Fru Helger er til fest og farver og eventyr. Og dagen flyver af sted i store kjoler, balsale og badekar - og der er naturligvis også en hvid ridder på en hvid hest!

DFI distribution. Danmark 1997. 24 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Info og billeder til download

De fantastiske 3
Instruktør: Esben Tønnesen
Det er fortæl-om-dine-forældres-arbejde-dag i klassen, og 8-årige Casper - klassens nørd - skal fortælle om sin fars kedelige job i kommunens borgerservice. Casper har dog en trumf i ærmet. Hans far har nemlig en hemmelig identitet som superhelt i den kommunalt ansatte trio De Fantastiske 3.

DFI distribution. Danmark 2009. 13 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Info og billeder til download

Sallies historier - Pigen, der huskede det hele
Instruktør: Peter Hausner, Søren Tomas
Alle har travlt i den lille by. Fra de står op, til de går i seng. Men så pludselig en dag har alle glemt, hvad de plejede at gøre. Hvad gør man, når man er stået op? En lille pige har heldigvis ikke glemt noget som helst, så hun kan fortælle alle menneskerne, hvad de plejede at gøre. Sådan næsten da.
DFI distribution. Danmark 1998. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Info og billeder til download

 

Kontakt

Booking og praktiske oplysninger:
Janne Flatau
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
3321 4176 (man-fre 10-14) / boernebiffen@dabuf.dk

Spørgsmål om indhold af filmpakker:
Lisbeth Juhl Sibbesen
Det Danske Filminstitut
2538 2618 / lisbeths@dfi.dk

Barbara Rovsing Olsen
Det Danske Filminstitut
2286 9043 / barbarao@dfi.dk