Filmpakke 30

Lillefinger - Hindbærret (Mette Skov, 2015)
Her finder du filmbeskrivelser, credits samt et billede til hver af titlerne i filmpakken. Materialet er beregnet til brug i jeres lancering af filmene.

Fra 3 år - 36 min.

Lillefinger - Hindbærret
Instruktør: Mette Skov

To flueunger er kommet op at skændes om et hindbær. Lillefinger og Myren forsøger at få dem til at enes.

Om serien: Lillefinger og Myren er bedste venner. De laver alting sammen, men nogen gange går det ikke helt som planlagt. Hvad sker der hvis man kommer til at smadre en rude? Og hvordan kommer man hjem igen, hvis man er blevet taget af blæsten og blæst langt, langt væk? Det er ikke altid nemt at være venner med nogen, for hvordan bliver man enig med hinanden uden at gå på kompromis med sig selv? Alt det og meget mere oplever Lillefinger og Myren.

DFI distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Min oldefars historier - Sæbekassebilen
Instruktør: Tone Mygind Rostbøll

Theodor bygger en bil i Lego og leger med den, mens han venter på, at Oldefar bliver klar til at fortælle dagens ”Tykke-historie”. Lego-bilen minder Oldefar om en bil, som Tykke engang byggede. Oldefar fortæller ”Tykke-historien” om, hvordan ham og Tykke mødte hinanden og blev venner, dengang da Tykke kom kørende i en flot, hjemmebygget sæbekassebil, som Oldefar gerne ville være medejer af. Theodor lytter spændt, indtil han får en idé. Theodor bygger sin helt egen sæbekassebil – inspireret af Oldefar og Tykkes. Men han mangler et rat. Heldigvis har Oldefar et rat i sine gemmer, og han hjælper Theodor med at sætte rattet på. Og så er de klar! Oldefar skubber Theodor af sted – båt båt – ud i verden i hans helt egen, hjemmebyggede sæbekassebil.

DFI distribution. Danmark 2016. 9 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Rita og krokodille - Jul
Instruktør: Siri Melchior

Rita og Boris bager brunkager. De fortæller Krokodille alt om Julemanden. Han kommer med gaver til alle børn, rige og fattige, store og små. Man skal bare tro på ham og så være artig, selvfølgelig. Boris siger at Julemanden ikke giver gaver til Krokodiller. Men man skal ikke lytte til alt, hvad folk siger.

DFI distribution. Danmark 2018. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Edderskønne edderkopper - Korsedderkoppen
Instruktør: Adam Schmedes

Korsedderkoppen er kendt for sit hvide kors. Men det hvide kors er slet ikke hvidt, det er gennemsigtigt, og det vi ser, er edderkoppelort. De smukke hjulspind kender vi alle. De bruges selvfølgelig til at fange bytte, men også til at parre sig i. Hannen spinder en kærlighedstråd, hvorpå hun og han mødes, men romantikken varer ikke længe, og så er det om at komme væk i en fart!

Om serien: Edderkopper er en af udviklingens mest succesfulde dyregrupper. Der er flere hundrede eller tusinder i hver en have. De er dygtige specialister på hver sit område og gemmer på mange overraskende hemmeligheder. I hvert afsnit følger vi nogle få individer af én art af edderkopper.

DFI distribution. Danmark 2018. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

1 minut natur - Krebsen
Instruktør: Stefanie Visjager

En dreng fortæller om sine dyr: han har en krebs og forskellige fisk. Krebsen prøver hver dag at klatre ud af akvariet. Drengen forestiller sig, hvordan det må være at have lige så mange ben som krebsen. Denne lille tegnefilm er en del af serien ”Et minut natur”, hvor små hverdagsfortællinger bliver fantasifuldt animeret.

DFI distribution. Holland 2016. 1 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Lillefinger - Min bedste ven
Instruktør: Mette Skov

Lillefinger har travlt med noget og slet ikke tid til at ses med sin bedste ven. Det kan Myren ikke forstå, og bliver både ked af det og sur, lige indtil han finder ud af, hvad det er Lillefinger har så travlt med.

Om serien: Lillefinger og Myren er bedste venner. De laver alting sammen, men nogen gange går det ikke helt som planlagt. Hvad sker der hvis man kommer til at smadre en rude? Og hvordan kommer man hjem igen, hvis man er blevet taget af blæsten og blæst langt, langt væk? Det er ikke altid nemt at være venner med nogen, for hvordan bliver man enig med hinanden uden at gå på kompromis med sig selv? Alt det og meget mere oplever Lillefinger og Myren.

DFI distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Storvask - Farveskift
Instruktør: Kassandra Wellendorf

Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene »Storvask« skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.

DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om serien på Filmdatabasen

 

Fra 5 år - 45 min.

Vitello er bagvendt
Instruktør: Dorte Bengtson

Vitello vågner og er træt af alt. Træt af at bo I et rækkehus med en mor, der hele tiden laver spaghetti, og en far, der ikke er der. Træt af sine to irriterende venner, Max og Hasse. Træt af møgungen William og træt af cornflakes med mælk. Men så kan man jo heldigvis gøre alting bagvendt…

DFI distribution. Danmark 2018. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Josefines bondegård - Grisebasserne
Instruktør: Emil Langballe

Josefines mor og far vil udvide bestanden med små grise, og Josefine får lov til at få ansvaret for sin egen lille gris, hvis hun vel at mærke passer ordentligt på den.

Om serien: Den 7-årige Josefine er en energisk og foretagsom pige med krudt bag i. En slags pige-udgave af Emil fra Lønneberg. Josefine bor sammen med hele sin familie; mor, far, storebrødre, storesøster, morfar og mormor på en bondegård i Ryslinge på Fyn. Familien vil gerne være 100 % selvforsynende og derfor oplever Josefine meget, som andre børn ikke oplever. Der skal laves mudderpøl til de nye smågrise, den nyfødte ged skal have sutteflaske og kaninerne skal slagtes. Livet blandt dyrene på bondegården er fuld af spændende oplevelser og Josefine møder hverdagen med liv og død med åben pande og lyst sind. Hver dag byder på nye eventyr, imens vi lærer hvor maden kommer fra.

DFI distribution. Danmark 2015. 16 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

1 minut natur - På fisketur
Instruktør: Stefanie Visjager

En dreng fortæller om at tage på fisketur. Han forestiller sig, hvilken slags fisk han gerne vil være. Han vil gerne være en karpe i en dam inde i byen, for der fisker folk ikke så tit. Til gengæld er der nok mere skrald i vandet end ude i naturen. Men hvis han er heldig, kan han få nogle andre fiskevenner. Det skal bare ikke være rovfisk. Denne lille tegnefilm er en del af serien ”Et minut natur”, hvor små hverdagsfortællinger bliver fantasifuldt animeret.

DFI distribution. Holland 2016. 1 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Rita og krokodille - Halloween
Instruktør: Siri Melchior

Rita og Krokodille forbereder Halloween. Rita klæder sig ud som heks og Krokodille skal være en kat. En RIGTIG kat, som spinder og siger mjav. Krokodille er en dårlig kat, og så får de ingen slik. Men Rita er en RIGTIG heks og hun har en løsning. Hun fortryller ham.

DFI distribution. Danmark 2018. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Prik og Plet danser disco
Instruktør: Uzi Geffenblad

Det er nytår. Prik og Plet beslutter at holde discofest. De inviterer deres venner, bager kage og pynter op med discokugle og balloner. De prøver forskellige kostumer, inden de finder frem til det helt rigtige discotøj. De folder ørerne på en flot måde ovenpå hovedet. Men fordi ørerne er foldede, kan de ikke høre, da gæsterne banker på. Heldigvis lukker gæsterne sig selv ind, så der kan blive fest. Prik og Plet kan heller ikke høre musikken, så de skruer højere og højere op, indtil en nabo klager. Nu må Prik og Plet skynde sig at folde ørene ud igen.

DFI distribution. Sverige 2013. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Vitello køber en vidunderlig julegave
Instruktør: Dorte Bengtson

Vitello ved jo godt, at det kun er de artige børn, der får julegaver. Og han har ikke været rasende artig I år. Men hvis han nu køber en vidunderlig julegave til Mor og fortæller hende om den, så vil hun sikkert glemme alt det uartige og købe en masse vidunderlige julegaver til ham…

DFI distribution. Danmark 2018. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Fakta

Booking og praktiske oplysninger:
Janne Flatau
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
3321 4176 (man-fre 10-14) / boernebiffen@dabuf.dk

Spørgsmål om indhold af filmpakker:
Lisbeth Juhl Sibbesen
Det Danske Filminstitut
2538 2618 / lisbeths@dfi.dk

Barbara Rovsing Olsen
Det Danske Filminstitut
2286 9043 / barbarao@dfi.dk