Filmpakke 33

Hugo & Holger (Teddy Halkier Kristiansen, 2019)
Her finder du filmbeskrivelser, credits samt et billede til hver af titlerne i filmpakken. Materialet er beregnet til brug i jeres lancering af filmene.

Fra 3 år – 34 min.

Hunden Ib 3:10 – Hunden Ib fodrer myrerne
Instruktør: Rasmus Andreasen

Man må ikke fodre myreslugeren i Zoologisk Have. Men det gør Ib heller ikke, han fodrer myrerne.

DFI Distribution. Danmark 2019. 3 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Hvem? II 4:8 – Hvis ven?
Instruktør: Jessica Laurén

Det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvordan man skal lege sammen. Det oplever Bamse, da hun møder en ny Blå Kat, som hun aldrig har set før. Bamse synes, Blå Kat er fin og blød. Blå Kat spørger, om hun må lege med Bamse, Kanin og de andre venner. Det må Blå Kat gerne. Men Bamse vil bestemme, hvad Blå Kat skal lege med. Så gider Blå Kat og de andre ikke at lege med Bamse. Hvordan skal de blive venner igen?

DFI Distribution. Sverige 2019. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Lillefinger – Hjælp jeg falder
Instruktør: Mette Skov

Lillefingers drage flyver væk og lander aller øverst oppe i klatretræet.

DFI Distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Storvask – Udklædning
Instruktør: Kaasandra Wellendorf

Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene 'Storvask' skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.

DFI Distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Min lille hund Mester 6:10 – Mester er forelsket
Instruktør: Maria Mac Dalland

Mester er begyndt at sidde uden for huset og hyle. Han kan nemlig mærke en hunhund, og han længes efter hende. Hunhundens ejer er ikke glad for Mesters besøg. Han er jo ikke en racehund! Mesters hjerte er knust, og Thomas forsøger at muntre ham op ved at fortælle, at mennesker ofte har de samme følelser. Mester synes, at mennesker spilder alt for meget tid med at tænke så meget over tingene.

DFI Distribution. Danmark 2019. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Lili får besøg
Instruktør: Siri Melchior

Lili får besøg. Og ikke af hvem som helst, af sin allerbedste veninde, Molly. At forventningens glæde kan være større end selve samværet er så en anden ting, to viljer af jern og et begrænset udvalg af legetøj er bare heftigt konfliktstof. Men så er der jo forventningens glæde indtil næste gang.

DFI Distribution. Danmark 2015. 3 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Prik og Plet i sneen
Instruktører: Lotte Geffenblad & Uzi Geffenblad

De to søde kaniner, Prik og Plet, sidder og kigger på det fine snevejr fra deres lille hus og beslutter sig for at gå ud i det. Men pludselig er Plet blevet væk og Prik frygter, at hans ven er forsvundet i sneen.

DFI Distribution. Sverige 2008. 8 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Fra 5 år – 43 min.

Min lille hund Mester 7:10 – Mesters hvalpe
Instruktør: Maria Mac Dalland

Mester er blevet far, men han viser ikke den store interesse, da Thomas præsenterer ham for hans hvalpe. Hvordan i alverden skulle de være hans, når de ikke ser ud ligesom ham? Thomas forstår ikke Mester, da hvalpene alle sammen ligner ham på en prik. Thomas bliver desværre nødt til at aflevere hvalpene tilbage til hunhundens ejer, som savner de små hvalpe. Først da de bliver hentet, forstår Mester, at han har mistet noget. Særligt én af hvalpene, den der er lidt mere egoistisk end de andre: “Lige min type. Kommer og går som det passer ham.”

DFI Distribution. Danmark 2019. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Hugo & Holger
Instruktør: Teddy Halkier Kristiansen

En varm fortælling om to umage venner, der har en ting til fælles: De føler, at de ikke rigtigt passer ind. Drengen Hugo drømmer om at få en hund. En dag møder han elefantungen Holger. Hugo ser ikke særlig godt, så han tror, Holger er en hund, og tager ham med hjem. Og nu opstår et venskab, der understreger, at ting ikke altid er, hvad de giver sig ud for; det afhænger af øjnene, der ser.

DFI Distribution. Danmark 2019. 14 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

1 minut natur – Vi laver bål
Instruktører: Stefanie Visjager & Katinka Baehr

To børn eksperimenterer med selv at lave ild ved at gnide træ mod træ. Det er sjovere end at tænde ild med en lighter. De sætter ild til noget vat og føler sig som hulemænd.

DFI Distribution. Holland 2016. 1 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Alma flytter på landet: Min gode gamle ven
Instruktør: Christian Sønderby Jepsen

Kan Alma overbevise sin gamle ven fra byen om, at det er fedt at bo på landet? Alma og hendes familie flytter fra deres dejlige lejlighed i byen og ud i et hus på landet. Alma synes, det er svært at sige farvel til alt det kendte og goddag til alt det ukendte: Ny seng, ny børnehave og nye venner. Men heldigvis bliver alt ikke ved med at være nyt!

DFI Distribution. Danmark 2018. 10 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Naboer
Instruktør: Jeon Seung-Bae

En eventyrlig, lille dukkefilm om godt og dårligt naboskab. Beboerne i et fem-etages hus går hinanden på nerverne. Der er larm alle vegne fra: De spiller musik, banker, hopper, borer og skramler. Men en dag kommer en af beboerne til kortslutte strømmen. Det fører naboerne sammen, og på overraskende vis får de løst deres problemer.

DFI Distribution. Sydkorea 2018. 7 min. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Lillefinger – Stormfuld dag
Instruktør: Mette Skov

Lillefingers ven Myren synes, at alting er kedeligt. Han synes også, at vinden godt kunne tage at være lidt sjovere.

DFI Distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

Download billeder

Her finder du billeder til brug i Børnebiffen. Billederne af børn i biografen må kun bruges til at promovere Børnebiffen. Husk at kreditere fotograf Jørgen True.

Fakta

Booking og praktiske oplysninger:
Janne Flatau
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
3321 4176 (man-fre 10-14) / boernebiffen@dabuf.dk

Spørgsmål om indhold af filmpakker:
Lisbeth Juhl Sibbesen
Det Danske Filminstitut
2538 2618 / lisbeths@dfi.dk