Filmpakke 7

Taynikma - Legenden om Rax (Jan Kjær, 2011)
Her finder du filmbeskrivelser, credits samt et billede til hver af titlerne i filmpakken. Materialet er beregnet til brug i jeres lancering af filmene.

Fra 3 år – 37 min.

Safari Europa – Myre
Instruktør: Adam Schmedes

Der findes masser af myrer. Nogle bor i tuer oven på jorden. Andre bor under jorden. Nogle myrer holder bladlus, ligesom vi holder køer. Myrerne malker dem for sød honningdug, og til gengæld forsvarer de bladlusene mod den store fjende, krabbeedderkoppen.

DFI distribution. Danmark 2010. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen



Pipungerne – Hittebarnet
Instruktør: Tone Tarding

Sille og Saxe finder en lille unge, som er blevet væk fra sine forældre. Sammen går de ud for at finde dens mor, men fugleungen er så fræk, at ingen vil kendes ved den.

DFI distribution. Danmark 2009. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Storvask – Forsvundet
Instruktør: Kassandra Wellendorf

Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene "Storvask" skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.

DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Lili møder en dum unge
Instruktør: Siri Melchior

Lili hører en dum unge inde på den anden side af hækken. Lili hader dumme unger. Og når Lili smider ting over hækken, smider den dumme unge dem tilbage! Lili må hævne sig og finder et hul i hækken. Men tænk. Den dumme unge ligner hende på en prik! Og så hedder hun Lola.

DFI distribution. Danmark 2015. 3 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Mægtige maskiner – Piloteringsmaskine
Instruktør: Henrik Selin Lorentzen

Piloteringsmaskinen kan stampe store pæle dybt ned i jorden med sit hammerhoved, der vejer lige så meget som en stor elefant.

DFI distribution. Danmark 2009. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Cirkeline: Zigeunerne
Instruktør: Jannik Hastrup

En trup zigeunermus på vej til cirkusbygningen i København giver forestilling for Cirkeline og hendes venner. Den fremmede tryllemus Alfredo slutter sig til truppen, men lover at komme tilbage igen.

DFI distribution. Danmark 1968. 11 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Peter Pix: Pudekamp
Instruktør: Trine Heller Jensen

Peter Pix banker puder i sofaen. Han vender sig for at gå, men rammes i nakken af en pude! Peter Pix samler undrende puden op og lægger den tilbage i sofaen. Han rammes igen, og nu udkæmpes en drabelig kamp mod puderne og hele sofaen, der sluger ham helt.

DFI distribution. Danmark 2013. 2 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Fra 5 år – 48 min.

Lille far 
Instruktør: Michael W. Horsten

Marie er 7 år. Hun skal være hos sin far i weekenden. Marie og far går gennem byen, og far møder hele tiden nogen, han skal snakke med. Marie venter pænt. Men da Marie møder en pige, hun gerne vil lege med, så gider far ikke vente, han vil hjem. Marie bliver vred på far, men hun kan ikke finde ud af at skælde ham ud. Det er ikke nemt at give sin vrede luft, når man ikke ses hver dag og gerne skulle have det rart sammen.

DFI distribution. Danmark 2003. 12 min. Dansk tale. Tilladt for alle. 

Læs mere om filmen på Filmdatabasen



Safari Europa – Ræv 
Instruktør: Adam Schmedes 

I rævegraven er der unger, og rævemor har travlt med at skaffe føde. De små må ikke komme med på jagt, så de bliver hjemme og leger med rævelegetøjet. Imens finder rævemor et godt sted, hvor der er masser af mad - det skal bare slæbes hjem først.

DFI distribution. Danmark 2010. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen



Sallies historier – Verdens uartigste dreng
Instruktør: Peter Hausner, Søren Tomas

Svend-Bent er en sød og venlig dreng, der gør alt, han bliver bedt om. Alligevel er Svend-Bent verdens uartigste dreng. Det er han, fordi han ikke kan lyve. Og det er ikke så godt, som det lyder - slet ikke når faster altid laver kålroulader, som smager skrækkeligt.

DFI distribution. Danmark 1998. 7 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen



Taynikma – Legenden om Rax
Instruktør: Jan Kjær

Rax tror, han hører til i den mægtige bjergklan, men klanen beskylder ham for at være tyv og jager ham på porten. Hjemløs og på flugt bliver Rax tilbudt at komme med i den lokale tyvebande. Nu må Rax vælge, hvad der er vigtigst: At være tro mod sig selv eller være en del af et fællesskab. "Tyv eller gadeunge ... Du vælger selv!"

DFI distribution. Danmark 2011. 23 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Læs mere om filmen på Filmdatabasen

 

Download billeder

Her finder du billeder til brug i Børnebiffen. Billederne af børn i biografen må kun bruges til at promovere Børnebiffen. Husk at kreditere fotograf Jørgen True.

Kontakt

Booking og praktiske oplysninger:
Janne Flatau
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
3321 4176 (man-fre 10-14) / boernebiffen@dabuf.dk

Spørgsmål om indhold af filmpakker:
Lisbeth Juhl Sibbesen
Det Danske Filminstitut
2538 2618 / lisbeths@dfi.dk