Cirkusdynastiet

I dokumentarfilmen ”Cirkusdynastiet” får man meget at vide om, hvordan det er at arbejde og leve i et cirkus i nutidens Danmark. Men frem for alt fortæller filmen en gribende og alment relevant historie om kærlighed og familie. Den danske familie Berdino har drevet Cirkus Arena siden 1955, og igennem de seneste årtier har den tyske Casselly-familie været en del af projektet. Filmens instruktør Anders Riis-Hansen tilbragte to sæsoner i Cirkus Arena, og det store forarbejde har givet ham mulighed for at skabe et medrivende kærlighedsdrama. Se filmen på Filmstriben.

Filmens store drama ligger i, om familieoverhovederne får opfyldt deres drøm om, at deres prins og prinsesse, Patrick Berdino og Merrylu Cassally, beslutter sig for at skabe et langtidsholdbart parforhold. Det vil nemlig for alvor forene de to familier og øge mulighederne for at de sammen kan føre cirkusset videre.

Læs også: