Dansk dokumentarfilm vandt i Sundance


Eva Mulvads dokumentarfilm fra Afghanistan "Vores lykkes fjender"/"Enemies of Happiness", vandt i går én af de største priser på Sundance Film Festival i Utah, USA.
"Vores lykkes fjender" vandt 'World Cinema Jury Prize: Documentary', som er juryens pris i den internationale dokumentarfilmkonkurrence. Filmen følger den 28-årige afghanske kvinde, Malalai Joya, der i 2005 stiller op til landets første demokratisk valgte parlament i 30 år.
"Vores lykkes fjender" vandt i december The Silver Wolf Award, en af de tre hovedpriser på verdens største dokumentarfilmfestival, IDFA i Amsterdam.Filmen er udgivet på dvd og kan købes af biblioteker, undervisningsinstitutioner og foreninger. Læs mere om filmen og bestil den via DFI-kataloget: www.dfi.dk/DfiKataloget/Nyefilm/Filmbeskrivelse.htm?id=16817.
Bestilling direkte i netbutikken hos Biblioteksmedier (tidl. DBC medier): www.biblioteksmedier.dk.
Privatpersoner kan købe filmen på dvd i Producentforeningens netbutik: www.kortogdok.dk/sw14510.asp.
Sundance Film Festival

Yderligere oplysninger:Carsten OlsenBibliotekskonsulentcarsteno@dfi.dk / 3374 3554