Det Danske Filminstitut på BogForum 2001

14. november 2001
På BogForum d. 15. - 18 november 2001 præsenterer Det Danske
Filminstitut et bredt udvalg af film og publikationer.
Du finder os på stand nr. 420, hvor hovedtemaerne er
'Brug film i skolen' og 'Novellefilm'.
Afprøv den banebrydende DVD-rom Filmskatten som er på vej til
skoler og biblioteker - en spændende blanding af interaktiv film og
computerspil, som introducerer børn til filmens genrer, fortælleformer og
tilblivelsesproces.
Se videofilm efter eget valg. Vi har medbragt et bredt udvalg af danske
og udenlandske novellefilm og alle de nyeste kort- og dokumentarfilm.
Se og hør mere om Det Danske Filminstituts temapakker med film og
tilhørende undervisningsmaterialer - og om vores andre aktiviteter på
undervisningsområdet.
Få mere at vide om Det Danske Filminstituts distribution og formidling
til skoler, biblioteker, institutioner og foreninger.
På BogForums FRI SCENE vises følgende film på stort lærred:
Fredag d. 16. november kl. 15.00Slottet i ItalienPer
Kirkeby og Ib Michael på et slot i Italien. En blues om døden og
kærligheden, kunst og tab.Instruktion: Anne Regitze
Wivel.Varighed: 95 min.
Fredag d. 16. november kl. 18.00På Ama'rHenrik
Nordbrandt som Pram og Claus Nissen som Bo. Om en fodrejse rundt på Amager
med øl, wienerbrød og snak om livets store og små
spørgsmål.Instruktion: Klaus KjeldsenVarighed: 42 min.
Lørdag d. 17. november kl. 13.00Jeg er levende - Søren Ulrik
Thomsen, digterSøren Ulrik Thomsen om sit liv og sin digteriske
praksis.Instruktion: Jørgen LethVarighed: 40 min.
Søndag d. 18. november kl. 15.00Staceyann Chin - en poetry
slammer'Poetry Slam' er lyrikoplæsning som tilskuersport.
Staceyann Chin er én af de helt store stjerner på den amerikanske
scene.Instruktion: Ulrik WivelVarighed: 28 min.
Vi glæder os til at se dig i Forum.
Med venlig hilsen
Det Danske FilminstitutDistribution &
Formidling