Børnefilmfestival i Slagelse

Lederne af Nordisk Børnefilmfestival 2017: Berit Sandholdt, tidl. souschef på Slagelse Bibliotekerne (nu bibliotekschef på Svendborg Bibliotek), Kirsten Slot, Leder af Korsør Kulturhus og Charlotte Kaas, formand for Korsør Biograf Teater. Fotograf: Janne Ravn.
INSPIRATION. NordiskBørnefilmFestival er et nyt initiativ som SlagelseBibliotekerne igangsatte i efteråret 2017, sammen med de lokale biografer, kulturhuse og skoler. Alle er begejstrede for samarbejdet, og ser frem til at gentage succesen i efteråret 2018.

Nordisk BørneFilmFestival er en spritny kulturel begivenhed, som hvert år vil blive afholdt i ugerne 41-43. Festivalen er ledet og faciliteret af Slagelse Bibliotekerne i tæt samarbejde med kommunens to foreningsdrevne biografer, Korsør Biograf Teater og Kosmorama i Skælskør, samt Korsør Kulturhus.

Lokalt kultursamarbejde
I Slagelse Kommune har der længe været arbejdet med rammerne for et bredt samarbejde på tværs af foreninger, erhvervsliv og kulturinstitutioner. Det blev til virkelighed i 2017, hvor flere forskellige kulturproducenter og aktører gik sammen om at skabe masser af gode oplevelser, hygge, læring, dialog og nærvær på tværs af generationer. Konceptet er simpelt: masser af fokus på at introducere børn og unge til et nostalgisk, nordisk univers, hvor forældre og bedsteforældre også kan være med. Der skal gøres brug af både film, medier og litteratur. 

NordiskBørnefilmFestival er kommet for at blive
Allerede ved festivalens urpremiere lykkedes det projektgruppen, at sammenfatte et program med en klar rød tråd af film, som også findes i den nordiske litteratur. Bl.a. Brødrene Løvehjerte, Snøvsen, Mumitroldene og Skammerens Datter.

De mange filmvisninger blev sat i tæt sammenspil med en række små og praktiske værksteder for stop-motion film og højtlæsningsarrangementer, der hovedsageligt foregik på bibliotekerne rundt omkring i Slagelse Kommune. Desuden blev der undervejs også inddraget en række folkeskoler, som med hjælp af film- og medieværkstedet på Korsør Produktionshøjskole gennemgik et underholdende og engagerende workshopforløb, til stor begejstring for eleverne. I det hele taget modtog festivalen stor ros af de mange deltagende publikummer med glædelige forventninger til næste års program. 

Arbejdsgruppen glæder sig til at tage fat på udviklingen af programmet for 2018. Her vil der blive sat yderligere fokus på højtlæsning og børne- og ungdomslitteratur i sammenhæng med den gode og klassiske biografoplevelse.

Følg med på Festivalens Facebookside: Nordisk BørneFilmFestival.

Ved spørgsmål kontakt gerne:
Carina Stubager
Teamleder for Event og Markedsføring
Slagelse Bibliotekerne
T: 58 57 39 48 / M: calis@slagelse.dk

 

Vil du vide mere?

Kontaktperson:
Carina Stubager
Teamleder for Event og Markedsføring
Slagelse Bibliotekerne
T: 58 57 39 48 / M: calis@slagelse.dk

Kontakt

Carsten Olsen
Redaktør og bibliotekskonsulent
Tlf. +45 2537 1388
carsteno@dfi.dk