Danmark på film med inspirerende søgemuligheder

Flagende børn i filmen "Kongebesøg i Rebild og Aalborg" fra 1956.
INSPIRATION. Prøv selv og vis publikum de mange inspirerende søgemuligheder på "Danmark på film", som er DFI's streaming-site med historiske filmoptagelser fra alle egne af landet. Der bliver løbende tilføjet flere filmklip og hele film til sitet.

Mange flere film

Der er fuld damp på digitaliseringen i Filmarkivet, og det betyder, at Danmark på film rummer over dobbelt så mange film, som da sitet åbnede. Og der bliver løbende digitaliseret flere film fra Filmarkivets guldgruber.
En del af filmene kommer fra Statens Filmcentral, så der er mulighed for at mindes filmoplevelser fra barndom og skoleår.

Se trailer til Danmark på film:

 

Tidslinje

Mange interesserede har allerede været inde på det interaktive landkort, hvor man kan se historiske film fra sin by eller hjemegn. Nu har man også fået mulighed for at finde film via en en tidslinje. Her kan man se film fra et udvalgt år og opleve datidens aktuelle begivenheder, nyheder og lokale reportager.

Se den lille film "Fra strimmel til stream" om, hvordan historiske film digitaliseres:

Portrætfilm og værker

Da Danmark på film åbnede i 2015, rummede det udelukkende dokumentariske optagelser, der var rettighedsfri. Nu kan vi også præsentere dokumentarfilm af bl.a. Carl Th. Dreyer, Jørgen Leth, Jørgen Roos og Henning Carlsen. Her er også portrætfilm om bl.a. Klaus Rifbjerg, Robert Storm Petersen og Carl Nielsen. Og der er mange flere film på vej.

 

Danmark på film

Danmark på film er Det Danske Filminstituts streamingsite med historiske film fra Danmark, Færøerne, Island og Grønland. Her kan man se dokumentariske optagelser fra perioden  1899-1995.
Filmene er frit tilgængelige og gratis at se online. Der findes:

  • 664 film
  • Mere end 1300 filmklip
  • Over 100 timers levende danmarkshistorie


Gå direkte til Danmark på film.

Download pressebilleder, trailers og filmen "Fra strimmel til stream" i DFI’s presserum: dfi.dk/presse
 

Temaer

Det kan være overvældende at finde rundt i de mange film på Danmark på film. Nu gør redaktionen det nemmere ved at samle og fremhæve film i temaer som fx.

  • Besættelsen
  • Filmaviser
  • Historiske film fra Grønland
  • København 850 år: Byens puls.

Kontakt

Carsten Olsen
Redaktør og bibliotekskonsulent
Tlf. +45 2537 1388
carsteno@dfi.dk