Danmark på film i opdateret version

'Hæren på arbejde' (1961) indgår i temaet 'Forsvaret på film' på den nye version af Danmark på film.
INSPIRATION. Filminstituttets filmhistoriske site 'Danmark på film' har fået et mere moderne udtryk og flere nye features til inspiration for både private brugere og formidlere.

Danmark på film er et skatkammer af historiske dokumentarfilm fra hele Danmark. Her kan brugerne finde klip fra deres hjemstavn på et interaktivt kort, finde filmene ved at vælge et årstal på den historiske tidslinje, eller dykke ned i tematiske samlinger om alt fra kongehuset til besættelsen.

Efter en brugerundersøgelse for nylig er sitet blevet endnu mere interessant. Under sektionen ‘En levende filmarv’ lægges der løbende nye artikler om, hvordan skoler, plejehjem og andre brugere kan få glæde af de historiske film, og der præsenteres små inspirationsfilm, hvor formidlere sætter de gamle optagelser ind i en moderne kontekst.

Med de nye elementer og sitets forbedrede overskuelighed er der endnu større potentiale for at inspirere både formidlere og private brugere til, hvordan film fra gamle dage kan anvendes i undervisning, kulturformidling og til privat brug. 

Danmark på film

Det Danske Filminstituts streamingsite Danmark på film formidler historiske film fra Danmark, Færøerne, Island og Grønland. Her kan man se dokumentariske optagelser fra perioden 1899-2018. Filmene er gratis at se og kræver ikke login. 

På 'Danmark på film’ kan du blandt andet finde:

  • Over 2000 dokumentarfilm og -optagelser
  • Et interaktivt danmarkskort med filmklip fra hele landet
  • Temaer med filmsamlinger og introduktion
  • Inspirationsartikler til private og formidlere
     

De fleste bibliotekers hjemmesider linker allerede til 'Danmark på film', og gør brugerne opmærksomme på de mange interessante oplevelser på sitet. Det er også blevet populært flere steder, at lade 'Danmark på film' indgå i biblioteksorienteringsforløb for skoleklasser og seniorer. 

Vil du vide mere?

Sara Prahl
Redaktør på danmarkpaafilm.dk og projektredaktør for Norden på film
Tlf. +45 3374 3527
sarapr@dfi.dk

Carsten Olsen
Redaktør og bibliotekskonsulent
Tlf. +45 2537 1388
carsteno@dfi.dk