Fjendens børn

Patricio Galvez med sit yngste barnebarn, som han hentede ud af al-Hol-lejren i Syrien og hjem til Sverige sammen med de andre seks børnebørn. (Foto: Rena Effendi).
LAV ET ARRANGEMENT. Netværket 'Bedsteforældre for asyl' og forfatter og journalist Natascha Rée Mikkelsen fra 'Repatriate the Children' kan bookes til oplæg og debat om den gribende skildring af den svenske morfar Patricio Galvez der selv henter sine syv børnebørn hjem fra al-Hol-lejren i Syrien.

'Fjendens børn' fortæller historien om svenske Patricio Galvez, der er morfar til syv børnebørn. Hans datter og hendes mand var IS-terrorister, der blev slået ihjel i Syrien i 2019, og børnene blev efterladt i den berygtede og livsfarlige fangelejr al-Hol i Syrien. Patricio bliver mere og mere desperat over, at den svenske regering ikke medvirker til at bringe børnene hjem til Sverige, og han indleder en langvarig kamp med myndigheder og bureaukrati for børnenes skyld.

Filmen får os til at mærke og tænke over, hvordan sikkerhedspolitiske og nationale principper har en altoverskyggende betydning for de involverede menneskers helt almene følelser og behov.

Med de tilsvarende danske eksempler på efterladte børn og kvinder i Syrien, og med udsigten til kommende konflikter, er der et stort behov for refleksion og debat om dette emne. For at sætte debatten igang ude på bibliotekerne har Filminstituttet været i kontakt med repræsentanter for både netværket ’Bedsteforældre for asyl’ og organisationen ‘Repatriate the Children’. 

Kontakt til oplægsholdere:

Netværket ’Bedsteforældre for asyl’
Kontakt Pia Sigmund for rådgivning om lokale oplægsholdere:
E: pia@historiebazaren.dk / 24803106

Organisationen ‘Repatriate the Children - Denmark’. 
Kontakt organisationens grundlægger, forfatter og journalist Natascha Rée Mikkelsen:
E: rtcdk.nrm@gmail.com / T: 81352580.
Efter aftale vil Knud Foldschack m.fl. fra organisationen også kunne deltage i oplæg og debatarrangementer.

Filminstituttet har kontaktet ovennævnte personer, som er interesserede i at komme ud på bibliotekerne. Det er op til bibliotekerne at aftale nærmere med oplægsholderne om honorar, tidspunkt, indhold m.v. 

Udvalgte anmeldelser og artikler:
"Hjerteskærende dokumentar sætter ansigt på nogle af børnene i Syriens fangelejre". Berlingske, april 2021.

"Hvor langt vil du selv gå for at redde syriensbørnene?". Politiken, april 2021.

"...en tiltrængt menneskeliggørelse af et af tidens varmeste politiske stridspunkter". Filmmagasinet Ekko, april 2021.

Trailer: