En protestant, en muslim, en heks og et Jehovas Vidne. Fire børn fra nutidens Danmark. Det er nogle af hovedpersonerne i Cathrine Marchen Asmussens dokumentarserie ’Min tro’, der i alt består af 12 kortfilm. Indtil videre kan de fire første film ses på Filmstriben På biblioteket og på Filmcentralen/Undervisning.
Vi møder blandt andre den 12-årige Natalie i afsnittet 'En verden uden ondt', der netop er blevet udtaget til den store dokumentarfilmfestiaval IDFA. Natalie er fra en stærkt troende familie: De er Jehovas Vidner, stemmer dørklokker og forbereder sig på Harmagedon, verdens undergang. Det kan umiddelbart vække undren, at familien lever, som de gør. Men gennem Natalie får vi indblik i, hvad deres tro bibringer dem: De er blandt andet overbevist om, at de møder deres elskede, afdøde familiemedlemmer igen en dag. Natalie glæder sig og bliver trøstet i sin sorg over at have mistet sin onkel.
”Genkendelse er et kodeord i mit arbejde med serien ’Min tro’,” siger Cathrine Marchen Asmussen. ”Jeg er ikke selv religiøs, så umiddelbart er det fremmed for mig at leve efter religiøse foreskrifter. Jeg var interesseret i at konfrontere mine egne fordomme om religion og åbent og nysgerrigt undersøge, hvad det er for tiltrækningskraft, der ligger i tro. Hvorfor er der nogen, der tror, og hvad betyder religionen for dem?”
For at forstå det, gav hun sig til at lede efter det genkendelige i personernes liv. Og hun stødte på en række universelle udfordringer og problemer:
”I Natalies tilfælde er det mødet med døden. Når vi mister en, vi holder af, står vi med et valg: Accepterer vi, at den afdøde er væk for evigt, eller tror vi på, at vi møder vores kære igen en dag? Det første er næsten ubærligt, så vi forstår godt, at troen på genopstandelse giver Natalie stor trøst.”
BØRN HAR HØJERE TIL LOFTET
Kontrasten mellem fordomme og forståelse har inspireret Cathrine Machen Asmussen i hendes arbejde med både serien ’Min tro’ og hendes tidligere film:
”Der er en linje i det, jeg laver: Jeg vil gerne udfordre fordomme, og her er børn ofte mere åbne end voksne. De er ikke ligeså fasttømrede i deres forestillinger. Der er lidt højere til loftet.”
Cathrine Marchen Asmussen har lavet dokumentarfilm i over 25 år, og mange af filmene har børn og unge i hovedrollerne. Hun fortæller, at hun holder meget af at arbejde med børn:
”De er den rene vare. De prøver ikke at overbevise mig om noget, de er filterløse og kan være meget kloge. Jeg sætter mig også tit ved børneenden af bordet. Børn er ofte sjovere, mere skæve og åbne end voksne.”
Samtidig oplever hun dog også, at nogle de børn, hun har lavet testvisninger for med ’Min tro’, har reageret fordomsfuldt over for de religiøse børn i filmene.
”Mit gæt er, at de spejler deres forældre. Jeg håber, at mine film kan være med til at præge dem i en mere åbensindet retning.”
SKABER ET TILLIDSRUM
Efter nogle af testvisningerne er Cathrine Marchen Asmussen gået tilbage i klipperummet sammen med klipper Yrsa Vedel og har lavet justeringer. Instruktøren er meget opmærksom på det ansvar, hun har over for sine medvirkende.
”Min metode er at være fuldstændig åben og skabe et tillidsrum med de mennesker, jeg filmer. Under hele optageprocessen taler jeg med dem om mine tanker, og om jeg har forstået det, de siger og gør, korrekt. Det er min opgave at passe på dem, og den overvejelse har jeg med mig hele tiden. Min egen holdning til personerne og filmens emne er relativt ligegyldig. Min opgave er at vække til overvejelse og konfrontere tilskueren med sine egne fordomme.”
Læs også: Min tro - en filmserie for større børn.
