Seksuelle krænkelser på nettet - film og materialer for børn og unge

I den svenske kortfilm "Jeg er lidt vild med dig" udveksler Nadja billeder med en person, hun aldrig har mødt. Filmen er baseret på virkelige retssager.
LAV ET ARRANGEMENT. Tre korte fiktionsfilm for større børn og unge sætter på hver deres måde fokus på seksuelle krænkelser på nettet. Filmene og materialer fra Medierådet for Børn og Unge giver bibliotekerne en god baggrund for, at bidrage endnu mere til dialog om et alvorligt og meget aktuelt problem.

Seksuelle krænkelser og deling af intime billeder på nettet er desværre et stort problem for mange børn og unge. Der er behov for dialog og mest mulig vejledning til alle, for at sætte en stopper for det.

Biblioteker der vil styrke deres engagement i dialogen med både børn, unge og voksne om dette problem, kan anbefales at vise én eller flere af de tre kortfilm ”Jeg er lidt vild med dig”, ”Det er gratis for piger” og ”10 sekunder med Carla” som led i et publikumsarrangement. 

Arrangementet kan eventuelt holdes i samarbejde med skoler og andre lokale samarbejdspartnere, og kan tage udgangspunkt i to materialer fra Medierådet for Børn og Unge. ”Nøgen på nettet” er en pjece til de 12-15-årige om, hvad de skal gøre, hvis de får delt intime billeder og ”Når børn og unge deler intime billeder på nettet” er et faghæfte til lærere, SSP’er, pædagoger og andre fagpersoner. Begge materialer er frit tilgængelige for alle.

Læs mere om filmene: