Filmhits for børn 5 og 6 - på dvd og på Filmstriben

I DFIs dvd-serie "Filmhits for børn", som henvender sig til mindre børn, er nr. 5 og 6 udkommet. Udgivelserne indeholder en blanding af nyere film som "Orla Frøsnapper, Bertram og hunden Pølse", "Drengen i kufferten" og "Fuglen der kunne spå" samt klassikere som Rumle Hammerichs "Kan du fløjte Johanna?" og "Linnea i malerens have". Hver dvd består af otte film.

Dvd-udgivelserne kan bestilles af biblioteker, skoler, institutioner og foreninger hos Biblioteksmedier as.

Læs mere her og find bestillingsnumre:


Se filmene på Filmstriben
Alle filmene i serien "Filmhits for børn" kan også ses på Filmstriben. Filmene kan søges direkte på Filmstriben eller via DFI-kataloget.

I DFI-kataloget er der også mulighed for at komme frem til filmene på Filmstriben. Under beskrivelsen af hver enkelt af de foreløbig seks antologier føres man videre til en uddybende tekst om hver af filmene og benytter linket 'Se filmen i Filmstriben'.

Gratis abonnement på Filmstriben i 2009
Det kræver abonnement at vise filmene på Filmstriben. Abonnementet tilbydes gratis til folkebibliotekerne i resten af 2009.

Det eneste, der kræves, for at dit bibliotek kan komme i gang med at benytte Filmstriben, er login og password. Det får du tildelt på www.kundeservice.dbc.dk.

Vil du vide mere om det gratis abonnement i 2009, om prisen for et abonnement i 2010, eller har du spørgsmål vedrørende krav til båndbredde, teknisk udstyr m.v. kan du læse mere på www.filmstriben.dk eller kontakte Lone Rasmussen, DBC: Tlf. 4486 7635 / lr@dbc.dk.

Yderligere oplysninger:

Carsten Olsen
Bibliotekskonsulent
Det Danske Filminstitut
Tlf. 33 74 35 54 / carsteno@dfi.dk