"Filmhits for børn 7" er udkommet

I dvd-serien "Filmhits for børn" er nr. 7 netop udkommet. Den indeholder 9 film, hvoraf hovedparten er nyere animationsfilm til de allermindste børn. Der er også blevet plads til klassikeren "Palle alene i verden" fra 1949.

Til de allermindste børn er der på "Filmhits for børn 7" mange velegnede animationsfilm. Børnene kan glæde sig til tre af filmene fra serien om "Pipungerne", "Fløjteløs" om fuglen der ikke kan fløjte, "Ih!, siger den lille bamse" med speak af Thomas Winding, den svenske "Ville og vilde kanin" og det lille franske mesterværk om "Den alt for lille prins".

Astrid Henning-Jensens klassiker "Palle alene i verden" fra 1949 vil givetvis fange mange i en ny generation af børn og en hel del voksne nostalgikere. Den kan også opleves på "Filmhits for børn 7". Desuden kan børnene stifte bekendtskab med "Stine, den plettede so", som er en dokumentarisk og meget charmerende skildring af livet som det former sig for grisene på bondegården.

De ni film er fordelt på tre visningsprogrammer af 35-40 minutters varighed, som en hjælp og inspiration til de, der vil arrangere filmvisninger på biblioteket eller på institutionen. Filmene kan selvfølgelig også vælges enkeltvis.

"Filmhits for børn 7" indeholder:
"Pipungerne - Hittebarnet"
"Stine, den plettede so"
"Ih! Siger den lille bamse"
"Den alt for lille prins"
"Palle alene i verden"
"Pipungerne - Prinsessen og vagten"
"Fløjteløs"
"Ville og vilde kanin"
"Pipungerne - Mus på stribe"

Brugsret, bestilling og pris

"Filmhits for børn 7" er udgivet af Det Danske Filminstitut.

Sælges til biblioteker, undervisningsinstitutioner, andre institutioner og foreninger.

Sælges ikke til private (men kan lånes på de biblioteker som indkøber den).

Filmene må vises offentligt ved ikke-kommercielle arrangementer med fri adgang for alle.

Bestilling, skriv til: 
Filmhusets Film- & Boghandel
Vognmagergade 8B
1120 København K
Telefon 3374 3421
bookshop@dfi.dk  
Husk at oplyse din institutions EAN-nummer i bestillingen.

Pris: 184 kr. ex. moms og forsendelse.

De tidligere udgivelser i dvd-antologiserien "Filmhits for børn" (nr. 1-6) kan også bestilles i Filmhusets Film- & Boghandel.

Se oversigten over indholdet af "Filmhits for børn" nr. 1-6.