Filmseminar for bibliotekarer 2015 – sæt kryds i kalenderen

Det Danske Filminstitut holder sit årlige filmseminar for bibliotekarer 25.-26. august 2015. Seminaret foregår som vanligt i Odense i forbindelse med Odense Film Festival. Bibliotekarer og andre formidlere der interesserer sig for film og levende billeder kan se frem til et par inspirerende dage med film, filmfolk og kolleger. Programmet tager udgangspunkt i de kort- og dokumentarfilm som DFI streamer til børn, unge og voksne.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen tirsdag og onsdag 25.-26. august 2015, hvis du vil være med på seminaret.

Tilmeldingen åbnes sidst i maj 2015, hvor programmet også offentliggøres. Følg med på dfi.dk/filmtilbiblioteker.