Filmseminar for bibliotekarer den 18.-19. august

Det Danske Filminstitut inviterer hermed til filmseminar for bibliotekarer og andre, der arbejder med formidling af film. Seminaret afholdes i Odense d. 18.-19. august i samarbejde med Odense Film Festival.

På seminaret kan bibliotekarer hente ny viden og inspiration, som kan styrke udviklingen af bibliotekernes filmtilbud til brugerne. Seminaret er også relevant for andre, der arbejder med formidling af film i f.eks. undervisningssammenhænge, filmklubber, kulturhuse m.v..

På seminaret kan du bl.a.:



  • Se en række af de nyeste kort- og dokumentarfilm

  • Få større kendskab til filmene gennem oplæg fra filmskabere og filmkonsulenter

  • Få mere at vide om Filmstriben og andre distributionskanaler

  • Høre om formidlingsaktiviteter på biblioteker, på DFI og i filmbranchen

  • Blive klogere på børns oplevelse af film

  • Udveksle ideer og erfaringer og styrke kontakten med filmfolk og kolleger
Tilmeldingsfristen er fredag d. 19. juni 2009.Læs mere om programmet og tilmeld dig.