Filmseminar i Odense

Det Danske Filminstitut holder filmseminar i Odense for bibliotekarer og andre formidlere. Sæt kryds i kalenderen d. 23.-24. august 2011.

Årets filmseminar for bibliotekarer og andre filmformidlere holdes i Odense i dagene tirsdag d. 23. august – onsdag d. 24. august 2011.

DFI er værter for seminaret som byder på inspirerende oplæg om film og formidling på bibliotekerne, masser af filmoplevelser og samvær med filminteressserede kolleger.

Seminaret holdes i samarbejde med Odense Film Festival. Festivalen finder sted fra 22.-27. august 2011.  

Sæt et stort kryds i kalenderen så du allerede nu sikrer dig, at du kan deltage. Program og tilmeldingsinfo for seminaret udsendes før sommerferien på denne nyhedstjeneste.

Er der nogle af dine kolleger som arbejder med filmformidling og arrangementsvirksomhed, som endnu ikke er opmærksomme på DFIs nyhedstjeneste for bibliotekarer, må du meget gerne gøre dem opmærksomme på, at de kan tilmelde sig DFIs nyheder til biblioteker.