Filmstriben: Et raadhus til alvor og fest

Københavns Rådhus er en perle i den danske nationalromantiske byggetradition. Se dokumentarfilmen om det arkitektoniske mesterværk og om arkitekten Martin Nyrop på Filmstriben.

Et raadhus til alvor og fest

(Se filmen hjemme / Se filmen på biblioteket)

Instruktion: Nils Vest. 54 min. Danmark, 2010.

Arkitekten Martin Nyrop var den kreative kraft bag tegningen og opførelen af Københavns Rådhus. Filmen er en rejse ind i Nyrops tanker og den samtid og politiske virkelighed Nyrop levede i.

Rådhuset stod færdigt i 1905. Men det skete ikke uden kampe med diverse politikere, der havde deres egne dagsordner. Resultatet blev efter mere end femten års arbejde et arkitektonisk hovedværk.

Ifølge filmens instruktør Nils Vest taler arkitekturen sit helt eget sprog – et sprog, han lader komme til orde i sin film. "Rådhuset har med sin fantastiske detaljerigdom mange kvaliteter, som er blevet glemt af modernisterne. Det står stort set uden ombygninger, og det gør det kun, fordi det er et så velfungerende hus," fortæller Nils Vest, der mener at bygningen har meget at fortælle os i dag.

"Min film kan ses som en nøgle, der gør det nemmere for seeren selv at gå på opdagelse med øjet i rådhuset, der på unik vis kombinerer det nordiske med det italienske."

Nils Vest blev i 2010 tildelt den ærefulde Europa Nostra bevaringspris for sit arbejde med arkitekturhistoriske film og for sin utrættelige kamp for at bevare gamle bymiljøer. Europa Nostra er den europæiske paraplyorganisation for 250 frivillige og aktive bevaringsorganisationer fra hele Europa.

På Filmstriben kan du også se andre af Nils Vests film om bygningskultur og menneskene bag bygningerne på Filmstriben:

Læs mere om alle Nils Vests film og køb dem på dvd på www.vestfilm.dk.

Tags: