Gasolin på bibliotekerne

Filmstriben og Bibzoom opfordrer bibliotekerne til at markere to mærkedage i oktober med Gasolin som omdrejningspunkt. I den forbindelse kan Anders Østergaard fremragende dokumentarfilm ”Gasolin” vises på bibliotekerne og ses på Filmcentralen/For alle.

Den 14. oktober er det 40 år siden, at Gasolin-pladen “Gas 5” udkom. Og den 23. oktober kan Kim Larsen fejre sin 70 års fødselsdag. Disse to mærkedage markeres af Filmstriben og Bibzoom med opfordring til en lang række events og materialer til bibliotekerne.

Filminstruktør Anders Østergaard er interesseret i at komme ud på biblioteker og fortælle om sin film ”Gasolin” efter nærmere aftale.

Læs mere om Gasolin-kampagnen på bibliotekerne.