Min oldefars historier – ny børneserie

”Min oldefars historier” er en børneserie i otte afsnit om den fem-årige Theodor, der er på besøg hos sin oldefar. Oldefar er rigtig god til at fortælle røverhistorier, og de inspirerer til at lege og bruge fantasien.

”Min oldefars historier” er et nyt bud på en miniserie til det yngste publikum. Instruktøren Tone Mygind Rostbøll har tildelt sin egen søn og sin oldefar hovedrollerne i seriens otte afsnit, der kan anspore børn og voksne til leg og samvær.

Oldefar (Erik Rostbøll) er 90 år gammel, og Theodor (Theodor Nohr Rostbøll Goldbach) er hans barnebarn på ca. 5 år. Theodor elsker at være på besøg hos sin oldefar, som bor langt oppe i Norge sammen med sin kat. Oldefar fortæller nemlig røverhistorier om dengang, han selv var barn og havde en legekammerat der hed Tykke. Historierne inspirerer Theodor og oldefar til at lege og bruge fantasien, og de begiver sig ud på bjørnejagt, bygger et sørøverskib, slås med riddersværd, tager på fisketur og meget andet.

Serien kan helt sikkert vække den kreative legelyst, og måske kan serien bruges også i den sammenhæng på børnebibliotekerne. Seriens otte afsnit er nu tilgængelige på Filmstriben ’På biblioteket.

Nogle børn kender allerede seriens univers fra DR Ramasjang, hvor afsnittene vises i øjeblikket.

De otte afsnit på Filmstriben 'På biblioteket':
Min oldefars historier: Bjørnen
Min oldefars historier: Elgen
Min oldefars historier: Fisketuren
Min oldefars historier: Hulen
Min oldefars historier: Piratskibet
Min oldefars historier: Ridderne
Min oldefars historier: Sæbekassebilen
Min oldefars historier: Vaffelbageriet 

Læs mere:

Tags: Filmstriben