Efterårsferien i biografen

BILLETSALG. Med stærke danske titler i front oplevede biograferne deres bedste efterårsferie i fire år.

Efter to afdæmpede efterårsferier de seneste år var 2025 udgaven alt andet end stille. I alt blev der solgt næsten 700.000 billetter i uge 42 og weekenden i uge 43 – det højeste niveau siden 2021 og over gennemsnittet for det seneste årti.

Dansk film tog føringen

Tre danske titler trak hovedparten af publikum over ferien:

For mere information

Martin Kofoed Hansen
Analysekonsulent
Tlf. +45 2630 4008
martinkh@dfi.dk

  • ’Den sidste viking’ solgte 332.000 billetter alene i ferien og er ind til videre set af 362.000 i alt. Filmen stod alene for hele 71 % af billetsalget til filmene til voksenpublikummet.
  • ’Børnene fra Sølvgade 2’ blev årets store familiefilm med 100.000 billetter.
  • ’Ternet Ninja 3’ fortsatte sin succesfulde biografliv og solgte yderligere 64.000 billetter, hvilket bringer den op på 736.000 publikummer i alt.

De tre film stod tilsammen for 500.000 billetter, svarende til 71 % af alt billetsalget i ferien. Samlet nåede danske film en markedsandel på 75 % – det højeste niveau i en efterårsferie i ti år.

Markedsandele i efterårsferien

Voksne fyldte salene

Som grafen ”Efterårsferie – billetsalg målgruppe” viser, kom fremgangen især fra voksenpublikummet. Her blev der solgt markant flere billetter end i 2023, mens familiefilmene lå lidt under deres normale andel på 35 %, men stadig højere i absolutte tal end sidste år.

For de yngste var det også de danske titler, der bar markedet. Danske film stod for 72 % af billetsalget i børne-/familiesegmentet – et bemærkelsesværdigt løft hos en målgruppe hvor der for blot to år siden slet ikke var danske titler udbudt i ferien.

Den store kontrast findes på den anden side af Atlanten. Amerikanske film solgte kun 133.000 billetter i ferien – mod et tiårsgennemsnit på over 320.000. Det svarer til en markedsandel på 19 %, det laveste siden pandemien.

Grafen “Billetsalg efterårsferien – opdelt efter oprindelsesland” illustrerer udviklingen tydeligt: amerikanske film er faldet støt, mens danske produktioner har taget pladsen.

Året samlet set

Udviklingen i efterårsferien afspejler den overordnede tendens:

  • 7.914.800 billetter solgt år til dato (+4 % i forhold til 2024).
  • 2.937.700 billetter til danske film (+49 % i forhold til 2024).
  • En dansk markedsandel på 37 % – væsentligt over normalen.

Væksten i dansk film skal dog ses i lyset af et rekordhøjt antal titler. Hele 29 danske film har haft premiere i år, og yderligere syv mangler endnu.

I efterårsferien mødte publikum altså i den grad op, og biografmarkedet bevægede sig for første gang siden pandemien tæt på sit gamle leje. 

Top 10 – Weekenden uge 42

Om weekenden i biografen

Hver uge nærstuderer Filminstituttets analysekonsulent Martin Kofoed Hansen weekendens billetsalg i biograferne med fokus på de danske film.

En uge i biograftal-terminologi løber fra torsdag til den efterfølgende onsdag. Weekendens tal indeholder derfor billetsalg fra torsdag til søndag.