Konservering og bevaring - negativsamlingen

Glasnegativer i den oprindelige æske - inden rensning og ompakning.

Samlingens tilstand

I 2002 blev der fortaget en tilstandsvurdering af negativsamlingen og resultatet viste at store dele af samlingen var truet på grund af igangværende nedbrydning og at en bevaringsindsats snarest måtte sættes i gang.

I 2003 blev samlingen flyttet til nye opbevaringsforhold og opbevares nu på køl, ved 5 °C således nedbrydningshastigheden er blevet sænket betydeligt.

Glaspladenegativer

I 2004 startede ompakningsprojektet af samlingens 8879 stumfilmsnegativer som er de ældste negativer i samlingen. Negativerne er glaspladenegativer i størrelsen 24x30 cm. De blev alle renset, registreret, talt op og hver enkelt negativs tilstand og skader blev noteret. Alle negativer blev pakket enkeltvis i fire-flap kuverter og placeret i æsker fremstillet af kemisk stabilt materiale.

Nitrat- og acetatnegativer

Negativer fremstillet af cellulosenitrat eller celluloseacetat er selvdestruktive og kræver tør og kølig opbevaring. Jo køligere temperatur de opbevares under jo længere forlænges levetiden. Negativer fremstillet af cellulosenitrat eller celluloseacetat bliver derfor opbevaret ved en temperatur på -5 °C og en luftfugtighed på 30 % RH i Nitratarkivet i Hillerød.