"Det var ikke nogen helt almindelig svensk thriller," opdagede Niels Arden Oplev, da han gav sig til at læse Stieg Larssons bog, "Mænd der hader kvinder", efter at han i første omgang havde takket nej til at filmatisere den. FILMupdate mødte instruktøren til et interview.
"Det, jeg tændte enormt på, var, at der var et godt drama - jeg havde mere forventet et godt plot, men der var nogle stærke karakterer, som jeg umiddelbart kunne identificere mig med. I stedet for at sende Hercule Poirot, sender forfatteren Kalle Blomkvist og Pippi Langstrømpe. Han sender nogle moderne karakterer, som samtidig er et umage par, for at løse mysteriet. Det er skidegodt set. Han forstår at kombinere noget velkendt med noget nyt - og det er lige, hvad der skal til for at gå stort ud."
"Der skal være kød på karaktererne og på det psykologiske. Det skal stille spørgsmål ved, hvad der er menneskeligt rigtigt og forkert. Ellers ville det aldrig kunne tænde mig," uddyber Arden Oplev.
Instruktøren så muligheden for at kombinere en spænding, der holder publikum fastlåst, med stærke følelser og godt drama. "Det ligner det, jeg i mange år gerne har villet: lave en større skandinavisk film, som forener det gode amerikanske underholdningsmæssige med det særlige, mere kunstneriske europæiske."
Fra film til tv-serie
Filmen "Mænd der hader kvinder" bliver klippet om til de to første afsnit af en svensk tv-serie over Stieg Larssons krimitrilogi Millennium. De to efterfølgende romaner skal udgøre de næste fire afsnit af tv-serien og bliver ikke til selvstændige film.
Den beslutning er Oplev ikke begejstret for. "Produktionsselskabet Yellow Bird talte først om en 90 minutters film. Det kunne jeg overhovedet ikke få til at gå op i mit hoved, fordi jeg jo samtidig skulle lave tre timers tv. Dvs. halvdelen af plottene ville være med i tv-serien, men ikke i filmen - altså hvordan fanden skulle det manuskript se ud?"
Filmens to danske manuskriptforfattere, Rasmus Heisterberg og Nikolaj Arcel, havde også svært ved at se, hvordan det manuskript skulle fungere. "Med al den erfaring vi tre herrer kunne trumfe sammen i et lille ydmygt kontor på Nordisk Film, var der ikke nogen af os, der overhovedet kunne få det til at fungere," fortsætter Oplev. "Jeg havde det sådan, at hvis jeg skulle lave filmen, skulle jeg have 'carte blanche' til to og en halv time, ellers ville jeg ikke lave det."
Fuld suverænitet
Niels Arden Oplev spillede højt spil. Som betingelse for at tage imod tilbuddet om at lave filmen endte han med en liste, der skulle sikre ham den fulde instruktør-suverænitet på syv punkter
"Jeg havde en instinktiv fornemmelse, der sagde, at hvis jeg ikke tilraner mig den magt, kan jeg ikke garantere at indfri forventningerne. Hvis det så ikke lykkes, må jeg selv tage skraldet."
"Hvis man har lavet en lortefilm, kan man ikke stå og sige: Jamen jeg havde ikke final cut. Det hjælper ikke noget. Det er jo også instruktørens ansvar, når det bliver godt. Sådan er det at være instruktør."
Caster ikke problemer - men udfordringer
Instruktøren har brugt vetoretten til at sætte sit personlige præg på filmen og sammensætte et filmhold, der var ligeså opsat på at lave kvalitet, som han selv. "Jeg caster ikke problemer, men udfordringer. Når jeg får folk til at skrive manuskript, fotografere, lave production design, lave lyd, klip og musik, så vil jeg have nogen, der tør bringe deres egen kreativitet i spil. De kommer med noget, jeg kommer med noget, og det ender på et nyt niveau. Det er hele kunsten i det her morads med at være filminstruktør."
Af samme grund foretrækker Oplev at arbejde med stærke skuespillere. Den beskrivelse passer på filmens to hovedrolleindehavere, Noomi Rapace og Michael Nyqvist. "De er begge farverige personligheder, stærke i deres holdninger til tingene og stædige æsler, som jeg selv. Så der er sprunget mange gode gnister."
Stærke viljer
Oplev fremhæver særligt en scene mod slutningen af filmen, som er opstået ud af viljer, der støder sammen. Noomi Rapace følte at scenen, hvor Blomkvist konfronterer Salander med hendes handlinger, fortalte for meget om Salanders fortid, men Oplev vidste, at de blev nødt til at afsløre noget.
"Jeg kan jo ikke forlange, at dem i Frankrig, der ser filmen også skal se tv-serien, vel? Filmen skal være et værk i sig selv. Så det havde vi en helvedes masse diskussion om. Jeg kunne forstå Noomis uvilje mod det, og Søren Stærmose, som skal have en hel tv-serie ud af det."
Instruktøren valgte at placere Salanders fortid som puslespilbrikker, så publikum selv kan stykke lidt af hendes frygtelige fortid sammen - nok til at gå mættet ud af biografen, men ikke nok til at ødelægge det, der kommer i afsnit fem og seks. "Blomkvist skaber nogle sprækker i Lisbeths stålsatte panser, der gør, at hun kan påbegynde en udvikling hen imod at turde vise noget menneskeligt. "
Det er lykkedes at kombinere et medrivende plot med et stærkt psykologisk drama. "Jeg er sgu ret stolt over, at man når til et punkt, hvor man lige pludseligt sidder og føler meget med hjertet i sådan en historie her. Det tror jeg tager røven på publikum."
"Mænd der hader kvinder" har biografpremiere den 27. februar.
[Foto: Claus Peuckert]