Nominerede til European Film Awards

Det Europæiske Film Akademi har offentliggjort navnene på de nominerede til European Film Awards 2006.

Susanne Bier er nomineret til Europæisk Instruktør 2006 for "Efter brylluppet" i selskab med Pedro Almodóvar for "Volver", Emanuele Crialese for "Nuovomondo", Florian Henckel von Donnersmarck for "Das Leben der Anderen", Ken Loach for "The Wind that Shakes the Barley" og Michael Winterbottom & Mat Whitecross for "The Road to Guantanamo".

Jesper Christensen og Mads Mikkelsen er begge nomineret til Europæisk skuespiller 2006 for henholdsvis "Drabet" og "Efter brylluppet".

De 1700 EFA medlemmer skal nu stemme om priserne, som uddeles lørdag den 2. december ved et gallashow i Warszava.

Jesper Christensen har netop vundet prisen for Bedste Skuespiller på festivalen i Santa Domingo i Den Dominikanske Republik for sin rolle i "Drabet".

"Efter brylluppet" er produceret af Sisse Graum Jørgensen for Zentropa og "Drabet" af Ib Tardini for Zentropa. Begge film er støttet af filmkonsulent Lena Hansson Varhegyi fra Det Danske Filminsitut.European Film Akademi: www.europeanfilmacademy.org Muestra Internacional de Cine de Santo Domingo: www.muestradecine.com DFI fact sheets;Efter brylluppetDrabet

For yderligere oplysninger:

Det Danske Filminstitut Lars Fiil-Jensen, larsf@dfi.dk, 3374 3559