Priser til danske spillefilm

Pressemeddelelse10.
december 2003
Jannik Johansens
"Rembrandt" modtog ved den italienske Noir Festival i Courmayeur den 9.
december prisen for bedste skuespil. Juryen "lod sig gribe, underholde og
overbevise" af det samlede ensemble og gav derfor prisen til hele
skuespillerholdet. Festivalen, der afholdes i skisportsområdet Courmayeur
i De Italienske Alper, har specialiseret sig i genrefilm af typen
thrillers og film noir.
Jannik Hastrups "Drengen
der ville gøre det umulige" vandt den 28. november Gijon Internationale
Filmfestivals konkurrenceprogram "Enfants Terribles". Serien præsenterer
børne- og ungdomsfilm, som ikke tidligere er vist i Spanien.
"Rembrandt", der blev
set af mere end 280.000 i de danske biografer, er produceret af Thomas
Gammeltoft for Fine & Mellow Productions og Ugly Duckling Films.
"Drengen der ville gøre det umulige", som tidligere har vundet adskillige
priser, er produceret af Marie Bro fra Dansk Tegnefilm.
Courmayeur Noir in
Festival: www.noirfest.com Gijon
International Film Festival: www.gijonfilmfestival.com
For yderligere
oplysninger, kontakt:
Det Danske
FilminstitutLizette Gram, 2482 3758, lizetteg@dfi.dk Lars Fiil-Jensen,
3374 3559, larsf@dfi.dk