From MeToo to WeDo: Storstilet fyraftensarrangement om den verdensomspændende bevægelse

METOO-EVENT. Meta Film markerer 1-årsdagen for #MeToo med et storstilet fyraftensarrangement i Imperial d. 8. oktober. Arrangementet har til formål at sikre trygge arbejdsmiljøer og en fortsat dialog om kulturer på arbejdspladser i alle brancher.

Meta Film fortsætter med at sætte fokus på #MeToo i Danmark, når de byder velkommen til et fyraftensarragement, der skal være med til at sikre trygge arbejdsmiljøer og en fortsat dialog om kulturer på arbejdspladser i alle brancher.

Meta Film lancerer en 3-årig kampagne, der fortsat skal skabe trygge arbejdsmiljøer og dialog om arbejdskulturer i alle brancher over hele landet. Startskuddet er et storstilet fyraftensarrangement, hvor blandt andre Helle Thorning-Schmidt, Thure Lindhart og Merete Riisager er blandt hovedtalerne, der vil diskutere og berette om #MeToo. 

Arrangementet med titlen 'From MeToo to WeDo' løber af stablen d. 8. oktober klokken 15.30 i Imperial. Udover prominente hovedtalere vil der også blive lanceret en CEO-guide, som er udarbejdet af erhvervspsykolog Louise Dinesen, og har til formål at hjælpe ledere med fortsat at sikre trygge arbejdsmiljøer.

Programmet for aftenen skal desuden være med til at fremme dialogen og debatten om arbejdskulturer, mens der også lanceres undervisningsmateriale baseret på Meta Films mosaik-videoer, som er målrettet udskolingen, gymnasier og landets erhvervsskoler.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via mail til Meta Film

Se det fulde program for aftenen