Austin Fantastic Film Fest er den største genrefilmfestival i USA, hvor internationale instruktører som Tim Burton, Lilly and Lana Wachowski, Robert Rodriguez, Paul Thomas Anderson, Darren Aronofsky og M. Night Shyamalan, samt de danske instruktører Nicolas Winding Refn og Mikkel Nørgaard, har lanceret deres film.
Festivalen finder sted i biografkæden Alamo Drafthouse, som er kendt for at servere mad og drikkevarer til gæsterne under selve visningerne. Sidst men ikke mindst kan du høre om Tim Leagues distributionsselskab Neon, der bl.a. har lanceret ”Borg” af Janus Metz’ og ”Grænse” af Ali Abbasi.
Kom og hør om mere om Austin Fantastic, Alamo Drafthouse og Neons profil, samt hvilke film de viser og få tips til, hvordan du bedst planlægger din genrefilm-launch i USA.
Seminaret foregår på engelsk, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.