FIKTION2019 – Program og tilmelding

INVITATION. Der er nu åbnet for tilmeldinger til brancheseminaret FIKTION2019, der afholdes tirsdag den 11. juni.

Det er nu muligt at tilmelde sig FIKTION2019, hvor vi i år ser på spillefilm, der taler ind i vores tid – hvor fiktionen spejler og forandrer vores samtid. Ambitionen for dagen er at inspirere til måder at undersøge, udfordre og måske forandre den komplekse virkelighed, vi alle er en del af.

Om FIKTION2019

Hvad: brancheseminar om spillefilm

Hvornår: Tirsdag den 11. juni kl. 9.30-19.30 

Hvor: Cinemateket i Gothersgade 55, København

Tilmeldingsfrist: tirsdag d. 4. juni 2019 kl. 12.00. 

Pris: 810 kr. (648 kr. ex. moms)

Studerende: 500 kr. (400 kr. ex. moms – begrænset antal)
 

I vil kunne møde filmskabere, branchefolk og internationale salgsagenter og høre dem tale om film, der har været skelsættende for dem og deres arbejde samt få et blik udefra på dansk films styrker internationalt. Dagen byder også på en masterclass med den norske forfatter og journalist Åsne Seierstad og instruktør Ole Christian Madsen, og I vil kunne hente indsigter og ny viden om danskernes forhold til danske film og serier.

Vi glæder os til at se jer!

PROGRAM (MINDRE ÆNDRINGER KAN FOREKOMME)

9.00-9.30 Indregistrering og kaffe
9.30-10.00 Velkomst og intro til dagens program
Direktør Claus Ladegaard og afdelingschef for FIKTION Marianne Moritzen
10.00-10.30 Hvordan kan fiktionen ændre verden? 
Ved dagens keynote speaker Tine Fischer, direktør for De Københavnske Filmfestivaler
10.30-11.15 Den film forandrede mit syn på verden!
Filmfolk om filmoplevelser, der blev skelsættende.
Rasmus Kloster Bro, Instruktør/ Thorbjørn Christoffersen, Instruktør/ Meta Louise Foldager, Producent.
11.15-12.15 Når virkeligheden overhaler fiktionen
3. sæson af 'Bedrag' tog landet med storm og blev især fremhævet for sin autenticitet. Mød forfatterteamet bag tv-serien til en samtale om arbejdsmetoder og særligt brugen af research. Hvad har researchen betydet for miljøbeskrivelsen? I hvor høj grad har den været styrende for dramaturgien og udviklingen af de forrygende personkarakteristikker?
Manusforfattere Jeppe Gjervig Gram, Adam August, Jenny Lund Madsen, Rikke Tørholm Kofoed. Moderator: Filmkonsulent Lotte Svendsen
12.15-13.15 Frokost – Buffet i Restaurant Sult
13.15-14.45

At se virkeligheden som en historie – en masterclass med Åsne Seierstad og Ole Christan Madsen
Hvordan fortæller vi fordybende historier fra virkeligheden – historier, der både involverer os med deres karakterer og mikrokosmos, samtidig med at de giver en bredere forståelse af et samfund, konflikt eller en rystende begivenhed?
Der knytter sig mange forventninger til Ole Christian Madsens spillefilm om terrorangrebene i København i 2015. Seertallene for hans kritikerroste "Flammen og Citronen" endte på 2,3 mio. i Danmark alene, og samlede nationen om en mere nuanceret forståelse af modstandsbevægelsen.
Åsne Seierstads bog 'En af os', udgangspunktet for Paul Greengrass' Netflix-film '22. JULI', blev af New York Times i 2015 udnævnt til en af årets top-ti bøger. Ti år tidligere var Seierstad på samme avis' bestseller lister i 44 uger med familiehistorien 'Boghandleren i Kabul'. Vi vil tale om, hvordan virkelige observationer og journalistiske metoder omdannes til en god historie? Moderator: Filmkonsulent Silje Riise Næss

14.45-15.00 Kaffepause
15.00-15.45 Den film forandrede mit syn på verden!
Filmfolk om filmoplevelser, der blev skelsættende.
Frederikke Aspöck, Instruktør/ Frederik Juul, Distributør.
15.45-16.30 VIDSTE DU? – ny viden om danskernes forhold til danske film og serier
I underholdningsindustrien er konkurrencen om publikums tid og loyalitet massiv på tværs af platforme og formater, og den forventes ikke at blive mindre, når Disney+ og AppleTV kommer til Danmark og Amazone Prime for alvor entrerer det danske marked. DFI følger op på den store analyse VIDSTE DU? fra 2018 og vil på dagen præsentere helt dugfriske data om danskerne og deres holdning og adfærd i forhold til film og serier. Igen er der gennemført en gennemgribende analyse baseret på 2500 interviews, hvor udbredelsen af danske film og nyeste serier bliver målt på tværs af platforme, ligesom vi vil prøve at nærme os et billede af danskerne oplevelse af de danske film, som branchen producerer. Igen ser vi ligeledes frem til at aflive og bekræfte et par velkendte myter, som stadig florerer i filmmiljøet. 
Oplægsholdere: Analysekonsulent Martin Kofoed og Lanceringskonsulent Sanne Juncker Pedersen (DFI)
16.30-17.15 When are local stories universal and when are they primarily national?
Det nye filmforlig stiller målsætninger for dansk film om både at levere en national markedsandel på 29%, og levere 8-10 spillefilm fordelt på Sundance, Berlin, Cannes, Venedig, Toronto, San Sebastian og Oscar nominering. Hvordan spiller disse to målsætninger sammen, og hvilken betydning har det for dansk films internationale potentiale? Vi kaster et internationalt blik på dansk film, og snakker om tendenser for festivalernes udvælgelse og hvilke film der sælger.  
Deltagere: Wendy Mitchell (Screen International og nordisk scout for San Sebastian International Film festival), Gabrielle Stewart (Managing Director HanWay Films), Kim Foss (Direktør, Camera Film) Moderator: DFI Festivalkonsulent Christian Juhl Lemche
17.15-18.00 De ubekvemme
Hvordan udvikler man karakterer, der som udgangspunkt er uforståelige, frastødende og ubekvemme. Hvordan forsvarer man dem som skuespiller og instruktør? Hvordan skabes et dramatisk og empatisk rum for publikum at træde ind i. Og hvorfor er det kunstnerisk interessant – måske oven i købet vigtigt?
Ulaa Salim, instruktør og forfatter (Danmarks sønner) Trine Dyrholm, skuespiller (Dronningen)
Moderator: Filmkonsulent Mikkel Munch-Fals
18.00-19.30 Tapas, vin og samvær i Cinematekets foyer