Gik du glip af vores webinarer under Cannes Market?

VIDEO. Filminstituttet og de fire øvrige nordiske institutter afholdt fælles webinarer under Cannes Marché du Film Online i sidste måned. Det hele blev optaget og kan nu ses eller genses.

Mens årets Cannes Festival måtte aflyses i maj, opstod der et pakket program på festivalens filmmarked, der gik online 22. til 26. juni.

På Cannes Marché du Film Online var Filminstituttet medarrangør af fem webinarer med deltagelse af danske og internationale gæster. Det skete i samarbejde med filminstitutterne i Finland, Island, Norge og Sverige på den fælles platform Scandinavian Films.

Se alle fem webinarer nedenfor. Moderator ved dem alle var Screen Internationals Wendy Mitchell.