DOKDAG TO-GO #2

Filminstituttet afholder i november tre webinarer som erstatning for den årlige DOKDAG, der var planlagt til den 2. november. Tilmeld dig webinaret, der finder sted den 10. november kl. 9-10.15.

Klimahensyn og corona udfordrer dokumentarbranchens tradition for at rejse ud i verden og researche på historier, møde medvirkende og opdyrke personlige relationer med kolleger og investorer. Der er brug for at udvikle nye metoder til at instruere, finansiere og distribuere internationalt i en tid, hvor vi kan se frem til at rejse mindre end tidligere. Derfor inviterer Filminstituttet dokumentarbranchen til DOKDAG TO-GO, der afholdes som tre webinarer under overskrifterne 'Finansiering', 'Instruktion' og 'Distribution'.

DOKDAG TO-GO #2

Det andet webinar 'Hvordan instruerer man internationalt i en verden, hvor man ikke kan rejse som tidligere?' indledes med en velkomst og kort tale ved Filminstituttets direktør, Claus Ladegaard, efterfulgt af en kort introduktion til programmet ved afdelingschef Ane Mandrup. Derfra vil Filmkonsulent Frank Piasecki Poulsen føre os igennem den følgende time, hvor bl.a. instruktørerne Eva Mulvad og Mikala Krogh gæster studiet til samtale om at instruere på afstand og være konceptuerende instruktør. Instruktør Phie Ambo fortæller om sine erfaringer med at samskabe med bl.a. nye fotograftalenter på to aktuelle filmprojekter, og producer og producent Sara Stockmann deler erfaringer fra en aktuel dansk-koreansk dokumentarfilm i udvikling. Og som på den årlige DOKDAG inviterer to instruktører os inden for i deres værksted.

Arrangementet foregår virtuelt tirsdag den 10. november fra 9.00 – 10.15.

Kontakt

Nikoline Riget
Projektkoordinator, New Danish Screen
Tlf. +45 21707053
nikoliner@dfi.dk

Programmet for det tredje webinar i rækken følger.

Arrangementerne er forbeholdt dokumentarbranchen. Webinarerne afvikles via Zoom, og det kræver man er logget ind som bruger. Det er gratis at oprette en Zoom-profil.

Deltagelse er gratis i år.