Børn og unge

Film og interaktive medier optager en stor plads i børn og unges hverdag, og både indholdet og måden, de bruger de filmiske fortællinger på, er afgørende for deres oplevelse af identitet og kulturelle tilhørsforhold. 

Derfor arbejder Filminstituttet ud fra en ambition om, at børn og unge får mulighed for at opleve, forstå og skabe film.
En fjerdedel af Filminstituttets bevillinger går til aktiviteter rettet mod børn og unge.  Det drejer sig om støtte til idéudvikling, produktion og distribution af film og computerspil i alle genrer og på tværs af platforme. 

Og det drejer sig om formidling i form af landsdækkende skolebio-ordning, online undervisningsplatform, kreative værksteder med filmproduktion – og meget mere. 

Via Medierådet, der aldersvurderer de fleste danske film, der får premiere i Danmark, vejledes forældre og andre om egnetheden af film og medier for børn og unge.  

Kontakt

Det Danske Filminstitut
Tlf. +45 3374 3400
dfi@dfi.dk