Den sidste viking udtaget til Venedig

INTERNATIONAL. 'Den sidste viking' er udtaget til Venedig Film Festival, hvor den vises i det officielle program uden for konkurrence.

'Den sidste viking' handler om enspænderen Anker, der løslades efter 15 år i fængsel for røveri. Ankers bror, Manfred, er den eneste som ved, hvor pengene fra røveriet er. Han er imidlertid blevet ramt af en mental udfordring, der gør, at han ikke længere er klar over, hvor de er gemt. Sammen begiver brødrene sig nu tilbage til deres barndomsland for at finde pengene, men også for at opdage, hvem de selv er.

Filmen er støttet af Filminstituttet og blandt andet FilmFyn og har dansk biografpremiere 9. oktober 2025.

Venedig Film Festival begynder 27. august.