10 bud på film for børn og unge - uden grænser

Billede til artiklen 10 bud på film for børn og unge uden grænserCharlotte Giese og Flemming Kaspersen fra afdelingen Børn & Unge på DFI tog på seminaret RESPEKT for barndommen salen ud på en filmisk rejse - en slags Jorden Rundt på 10 filmklip.

De to ser mange film fra hele verden og delte på seminaret ud af erfaringer og holdninger. Giese og Kaspersen præsenterede 10 bud på film til børn og unge - til inspiration og eftertanke.

Indledningsvist pointerede de deres valg og fravalg: Filmene er produceret inden for de seneste år, der er mange film for de større børn og unge, der er ingen animationsfilm, der er flest arthousefilm, der er en del amerikanske film og endelig, ja så er der mange film, som bevæger sig ud over kanten i forhold til gængs opfattelse af børne- og ungdomsfilm. Og rent tematisk hører de fleste af filmene ikke til de lette.

Hvad er egentlig film for børn og unge?

"Vi vil faktisk hellere tale om Film for børn og unge, da det måske i højere grad - i hvert fald i denne kontekst - kan animere til et bredere og større syn på det enormt differentierede potentiale, som filmkunsten for børn og unge rummer. Der er for meget lavprestige og for mange stereotyper bundet til ordet børnefilm!" understregede Giese og Kaspersen.

"Juno" (foto: Filmcompagniet)

"Juno" (foto: Filmcompagniet)

"Vi definerer film for børn og unge som film, der kan have børn i hovedroller, og som kan have et børneperspektiv. De tiltrækker børn, og de er egnede for børn. Det udelukker ikke, at de også kan have et voksent publikum! Det har de bedste af dem!"

Og de fortsatte:
"På festivaler og markeder i udlandet er det næsten kun familiefilm fuld af børn, hunde og fjollede bedsteforældre som regnes for egentlige børnefilm. Vores definition er nok lidt mere rummelig!
Vi ved godt, at de fleste børn og unge er orienteret mod mainstreamfilm og mod mange forskellige medier. De ser små film på you-tube, og de kender flere web-sites end tv-serier. De er born natives i spil-konsol-land, og de lever med fingeren på sms-pulsen.

"Little Miss Sunshine" (foto: Eric Lee)

"Little Miss Sunshine" (foto: Eric Lee)

De film, vi viser i dag, vil i mange tilfælde slet ikke nå dem, i få tilfælde vil de spille en lille, men fin, rolle i et hjørne af barndommen/ungdommen. Vi tager altså i dag fat i film, som for fleres vedkommende slet ikke lanceres for et børne- og ungdomspublikum. Måske ville flere af dem heller ikke blive valgt frivilligt af børn og unge selv (dér ved billetlugerne rundt omkring i verden).

Hvorfor viser vi dem så? Fordi vi har erfaret, at de fungerer, når de rent faktisk bliver mødt af unge øjne - og fordi det kan være interessant at se på, hvordan der laves film, med børn og unge i rollerne, ude omkring i verden. Vi er internationalt berømte for at lave nogle af de bedste film til børn og unge, men der er altså også andre, der kan