2 danske film til San Sebastian Filmfestival

Peter Schønau Fogs "Kunsten at græde i kor" og Lars von Triers "Direktøren for det hele" er udtaget til visning ved den 54. San Sebastian Internationale Filmfestival, den væsentligste europæiske spillefilmfestival efter Cannes, Berlin og Venedigs festivaler. Den afholdes den 21.-30. september.

"Kunsten at græde i kor" vises i San Sebastians store sideprogram Zabaltegi. Filmen er allerede udvalgt til to andre af efterårets store festivaler, Torontos og Tokyos internationale filmfestivaler.

"Direktøren for det hele" får verdenspremiere ved åbningen af Copenhagen International Film Festival den 21. september og præsenteres derefter i det officielle program i San Sebastian uden for konkurrence. Filmen får en anden festivalprofilering end von Triers tidligere film, et udtryk for den revitalisering, Lars von Trier har sat i gang.

Bo hr. Hansen har skrevet manuskript til "Kunsten at græde i kor" efter Erling Jepsens roman, og filmen er produceret af Thomas Stenderup for Final Cut Productions. Der er dansk premiere den 27. april 2007.

Lars von Trier har selv skrevet manus til "Direktøren for det hele", der er produceret af Meta Louise Foldager, Vibeke Windeløv og Signe Jensen for Zentropa. Den danske biografpremiere er 8. december.

San Sebastian Internationale Filmfestival: www.sansebastianfestival.com Toronto International Film Festival: www.bell.ca/filmfest Tokyo International Film Festival: www.tiff-jp.net Copenhagen International Film Festival: www.copenhagenfilmfestival.com DFI Fact Sheet: "Kunsten at græde i kor"DFI Fact Sheet: "Direktøren for det hele"
For yderligere oplysninger, kontakt:

Det Danske FilminstitutChristian Juhl Lemche, christianjl@dfi.dk, 3374 3464Lars Fiil-Jensen, larsf@dfi.dk, 3374 3559